Site Meter
lewoetmann
mandag, januar 31, 2005
 
Jeg rækker mine hænder mod jorden og min ryg udgør en bue og mine hænder, mine hænder hiver en tot græs og hænderne er en sammenfatning af mit selv, men græsset er grønnere end jorden og tågen. (jeg gider ikke mere valgkamp)
tirsdag, januar 25, 2005
 
Jeg rækker mine hænder mod jorden osv. Iø. så er ERIK nu en af dem vi kan tælle blandt os.
 
Fjorten
dage til folketingsvalg med stor risiko for fire år med sort samvittighed for landet og folket.
lørdag, januar 22, 2005
 
Jeg har fødselsdag i dag.



Da jeg blev født gik dørene til Riget op og ind strømmede postbude, skolelærere og præster og ud strømmede jeg med store ører og et hjerte der ku banke for en virkelig verden. Da jeg blev født stod sneen i meterhøje bunker og vinden blæste en pelikan, jeg tænkte: Alle disse mennesker; ser de solen bag skyerne, eller går de bare rundt og venter? Nu er jeg her, i alle tilfælde, intet er længere det samme, intet er blevet alt. Altså verden er netop begyndt, så stik mig en hue og et par handsker, tænkte jeg det er pissekoldt. Da jeg blev født stod der en masse skrevet i kortene som ingen kunne læse. Jeg bringer intet videre. Da jeg blev født gylpede jeg æg og tårer; jeg græd jeg græd på min egen tunge som ingen kunne forstå, jeg græd for alt der var og alt der havde været, men jeg hvinede hvergang jeg lavede et æg, for jeg vidste der ville komme flere, der ville komme flere som mig. Da jeg blev født fik gud et telegram; der stod: Et barn er født i København. Det gylper æg og går ud og intet er længere det samme. Du aner ikke hvor han slog ud med armene, da han læste, og han hev sig i skægget, før han sagde: Jaja, børn har vi nok af og dether er ingen bombe, alt er altid det samme. Og han havde ret. Men jeg står her og taler til jer nu og jeg siger: Da jeg blev født fik jeg et es i ærmet og en barnetro med i købet. Jeg fik dage og nætter og et ord med på vejen når jeg sprang af nye stier og det gør jeg stadig; jeg vandrer af ukendte stier og griner når jeg møder mennesker der tror de er faret vild og har spørgsmålstegn til øjne så får de et ord med på vejen, jeg siger: Du er præcis hvor du er, netop her skal du være men du kan komme med mig så skal du se jeg kan ingen hemmelige trylleformularer men jeg farer aldrig vild for jeg er hjemme. Jeg fik vilde drømme og en by som krop. Jeg fik en god klode og et hav at dykke i. Da jeg blev født var jeg en tyk lille baby og slet ikke så høj som nu jeg var en gylpende ubevidsthed en indtagende lille satan på vej i krig. Jeg var en tyk lille baby på vej ud af Riget og på vej ud i en verden af umuligheder og jeg siger jeg nu og jeg siger jer, jeg siger jer: Postbudene, skolelærerene og præsterne er altid på jagt. Det er pissevarmt men koldt. Hold jer til blæsten og sneen. Jeg er ingen bombe men intet er det samme. Det er virkeligt men umuligt. Jeg var en tyk lille baby og nu er jeg en høj tynd mand. Det er uvirkeligt men muligt. Jeg er en stakket frist. Jeg brænder med tiden.
fredag, januar 21, 2005
 
Brev fra Marianne Jelved
" Tryllekunstner Thor Petersen Det geniale ved tryllekunstneren i et cirkus er, at han skaber en illusion, som alle ved er et trick, men ikke kan gennemskue. Alle ved dog, at tryllekunsten kun er et synsbedrag. Thor Petersen er en glimrende tryllekunstner. Dag ud og dag ind optræder han i Cirkus Venstre. Hans hovednummer er 2010-Planen. Thor går i gang: ”Mine damer og herrer. Gælden skal være halveret i 2010. Det gør vi ved at skabe 60.000 ekstra arbejdspladser inden 2010 og holde en stram styring af væksten i det offentlige forbrug. Det giver 30 mia. kr. – ikke i hånden, men på taget, for vi har ikke de 60.000 ekstra arbejdspladser endnu. Men vi, hokus pokus, leger, at de kommer. Så nu kan vi bruge de 30 mia. kr. på taget med det samme. Vi er rige. Så er der godt nok ikke flere penge til noget som helst andet, men…[han trækker på skulderen] bare der er en krone i overskud, så er alt godt.” Men nummeret virker ikke rigtigt. Publikum knurrer. Det var ikke smart nok, det Thor præsterede. Han prøver igen: ”Hokus pokus, så er 2010-Planen tryllet om til 2015-Planen. Og se: Nu er der ikke kun 30 mia. kr. på taget, men mange flere milliarder af kroner. Så kan vi også få store skattelettelser. Lige med det samme, selv om der ikke kommer en eneste mere i arbejde. 2015-Planen er meget, meget bedre”. Publikum klapper. Især cirkusdirektør Fogh, der endnu en gang imponeres over sin tryllekunstners evner. ”Det kan være, vi skal lave et nummer med en 2020-Plan”, tænker han. Men hvad er virkeligheden bag illusionsmageriet? Regeringen har opgivet. Det er en stor indrømmelse af, at der hverken er hoved eller hale på alle regeringens valgløfter. Det er de ledige, der kommer til at betale prisen nu, og det er børnene, der kommer til at betale i fremtiden. Al det trylleri dækker over, at regeringen ikke kan give nogen konkrete bud på, hvordan den vil skabe flere arbejdspladser. I stedet deler den milde gaver ud til mange og håber på, at det går. Hvis heldet svigter, er der i stedet udsigt til store besparelser eller store skattestigninger om nogle år. Men der er da sjovt i cirkus, så længe showet kører. Med venlig hilsen Marianne Jelved "
torsdag, januar 20, 2005
 
RADIO
Jeg er sort med flammer omkring, men der er kulingvarsel fra de hjemlige farvande og fra fronten kommer der hele tiden skidt nyt Tage blæser af, mennesker mødes og mennesker slår hinanden til plukfisk eller nogen bliver holdt i fattigdom af usynlige hænder, strærke og benede. Der er to slags mennesker, dem der driver med begivenhederne som de dukker op, dvs. handler og der er dem der stopper op og tænker på noget andet. Jeg er blandt de sidste og jeg har aldrig forstået hvordan man kan lade være med at vælge ikke at handle. Ellers er det børnefamilierne, der med to ord kan sige: bedre velfærd og drivtømmer; kommunalreformen kan ikke være et tema, for den er for teknisk er der nogen der påstår, nogen har ikke styr på de økonomiske konsekvenser er der andre der påstår. Det får betydning for mange ganske almindelige mennesker. Det behøver ikke at få en negativ udgang. Man må finde ud af stukturreformen og ind i det konkrete, dvs man og det står overfor hinanden og truer med tunger og klør og giver ikke en meter for deres lille krig; og siger afgørelsen er klar og afgørelsen er kompromis. Jeg er sort med flammer omkring, men der er kulingvarsel fra de hjemlige farvande og fra fronten er der kommet skidt nyt Hvor skal pengene komme fra? En blokfløjte har sat sig fast i mit øre. Det er P2. Jeg har lagt nye lagener på min seng og købt chokolade og benmel. Pengene hænger ikke på træerne, på træerne hænger der nedfaldsfrugter der venter på at falde og befrugte jorden og blade der også falder med tiden for at rådne; først samler de sollys til træet og hvisker til menneskene hvorefter træet smider bladene fra sig. Efter tiden er gået er der kun stilhed; det er ligesom når min moster er gået; så er der også helt stille i stuen og så kan man tænde for radioen. Hvor skal pengene komme fra? Det er P1. En blokfløjte har sat sig fast i mit øre. Det er P2. I love you, I love you, I can't live without you. Det er P3. Allan Olsen rocker P4. Hvor skal pengene komme fra? Jeg er sort med flammer omkring, men der er kulingvarsel fra de hjemlige farvande og fra fronten er der kommet skidt nyt og alle går udenom den varme grød. Tage blæser af, mennesker mødes og mennesker slår hinanden til plukfisk eller nogen bliver holdt i fattigdom af usynlige hænder, strærke og kolde. Der er penge i skidtet. Hele Danmark kan være stolt.
 
Brødrene Woetmann af Danmark
bogen kan nu også bestilles på Saxo.com; alternativt kan man dukke op til oplæsning lørdag på Andys Bar og ønske mig tillykke med fødselsdagen, samt købe en Brødrene Woetmann til kun 50 kr!
 
Kommentar/Brev fra Sternberg
Kære Lars Jeg har vanket i golde egne. Jeg har været et negativt menneske. Det er jeg kommet frem til. Mit sprog har været langt ringere(i forstanden: mindre positivt) end både V´s, K's & DF's. Jeg har ikke tidligere kunnet opfatte sproget som så radikalt adskilt fra virkeligheden, som de kan. Det kan jeg fortsat ikke, men dog er jeg nået så langt, at jeg nu har indset, at jeg ville blive langt lykkeligere hvis jeg kunne. Hvilke poetiske muligheder ligger der ikke i VK's politik med at navngive alt på ny? Og hvilken magi(ikke mindst for børnene!) ligger der ikke i at have julemanden som statsminister - ikke en uge går uden, at der deles et par checks ud til et eller andet. Den evige højtid. Hvilken overbærende hensynsfuldhed ligger der derudover ikke i, at vi ikke hele tiden behøver at tale om noget af alt det ubehagelige? Valgløfter skal være en sweater af god, bedre, sund, dynamisk, stram, udfordring – og flere timer i dansk (far kigger med et intenst blik rundt på alle børnene i lokalet). “Hamrende uenig med regeringen”? Nej, i de næste mange år vil jeg istedet være glad og have tillid til at alt nok skal gå. Jeg husker turene hjem fra sommerhuset, hvor far kørte bilen, og hvor jeg bare kunne sove i tiltro til, at vi nok skulle komme hjem. Sådan vil jeg leve. Når danskerne tror på de positive ords trolddomskraft, må digterne følge med. Jeg vil følge med. PS: Jeg er omstillingsvillig og fleksibel, men ville nogen eventuelt henvise mig til en pille, som kan få mig til ikke at synes, at det er mærkeligt, at kommunikationen med disse nymodens positive skabninger er så ny og så anderledes? De kigger på alle, men de kan ikke høre noget. Jeg synes det er uhyggeligt. Det er jo sikkert ligesom da vi først fik computere. Man skulle lige sådan vænne sig til dem. Her i opstartsfasen (som for svage sjæle synes uendelig) hvor vi allesammen skal lære den nye tids medskabninger at kende synes jeg, at det ville være rart med noget til at tage kanten af ubehaget. Hvad er folkets hemmelighed? (Folket. Se: http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=228390 ) Sternberg
tirsdag, januar 18, 2005
 
Og så vil jeg da også byde Minoritetspartiet velkommen til folketingsvalget; kunne næsten overveje at sætte kryds deromkring, for et spinkelt håb om at lidt rav i automatpiloten. Valgprogram: • Lige rettigheder og retssikkerhed i stedet for diskrimination • Mere selvbestemmelse, mindre EU, nej til EU-forfatningen • Borgerløn og solidarisk deling af lønarbejdet frem for tvangsaktivering • Effektiv beskatning af samfundsskabte værdier og multinationale selskaber i DK • Mere dansk selvstændighed, mindre USA, danske tropper hjem fra Irak • Mere vedvarende energi og økologi, mindre ressourcespild • Flere midler til hospitaler og skoler, færre til forsvaret • Færre tvangsfjernelser, bedre børnevilkår - Især borgerlønsidéen finder jeg interessant, især fordi den er langt mere visionær end den sædvanlige reaktionære arbejdsmarkedspolitik.
 
(jeg ser gode humanister få tæsk af velsmurte maskiner)
 
Nu er der en halv time til valget bliver udskrevet. Må jeg opfordre alle folk med gode hjerter og bare gennemsnitlig hjernekapacitet til at gå ind i krigen og ind i tiden og se til at vi får en ny regering? (sig det videre)
 
Langt fra Las Vegas
finder vi medborgerhuset i Ahlefeldts gade, hvor jeg til aften var nede og pege på Klaus Bondam som radikal overborgmesterkandidat. At Bondam bl.a. lovede at arbejde for at få omdannet erhvervslejemål til bolig-og-erhverv, er der kun alt mulig grund til at holde ham fast på. Og ikke mindst at han ikke kunne forestille sig at pege på Søren Pind som overborgmester; indtil slaget om kbh endeligt skal stå kan vi jo så hygge os med det folketingsvalg der som lovet bliver udskrevet i morgen.
søndag, januar 16, 2005
 
Inger Christensen
fylder 70 i dag, ville lige nævne det med fanfare inden dagen er omme.
 
Jeg er en dum og klodset klovn med et internet der er alt for stort og diffust i sit kredsløb af glemte ansigter døde venner stabler af bøger på mange sprog Og de taler kuneet nu lige elendigt der raller og spræller afmægtigt på tærsklen til rullende rytmer Ikke som hjertet der pumper blod til dansende fingre på sletten mellem kroppen og alt der ikke er krop og ellers ikke ville være andet end hvad vi snakker om når vi sover (Laugesen, Helt alene i verden og hip som ind i helvedet, Borgen 2001)
lørdag, januar 15, 2005
 
lidt mere læsevejledning.
 
Jeg går ind i tiden og noterer at den er velfunderet, hvorfor jeg ka gå videre og skitserer planer for ombygning, udsmykning og en omgang med penslen. Jeg henkaster en hensigtserklæring om transparens. Man må kunne se gennem tiden, siger jeg. Jeg bestemmer at tiden skal males rød. Jeg bestiller vinduer, rigtige glasvinduer med rammer af træ, hjem. Jeg befaler at alle skillevægge skal rives ned og erstattes af de helt nødvendige bærende søjler. Jeg navngiver søjlerne: Sum, Øje, Gen, Strøm. En enkel konstruktion.
fredag, januar 14, 2005
 
nedtur
Så skulle Huygens være landet på Titan. Spændende hvilken ekstra forståelse af verden vi får i denne omgang.
 
jeg siger ( for opmærksomhedens skyld): valgkamp / Tsunami / flodbølge / .NET / teologi / musik / strik / sport / bibliotek / politik / billeder / MP3
torsdag, januar 13, 2005
 
Noter fra kanten af en bar.
- Hun er næppe ægte, siger jeg med kendermine på den anden ende - side gør hun en god figur med sine væsentlige bryster og betydningsbærende slanke bygning; hun ligner nærmest tiden - på den gode måde, mener jeg af et godt hjerte må det komme, det endelige opgør om de blanke bevidstheder. Efterhånden som hånden knytter sig til en næve går glimtet (af den langsomme tid) sprøjtens vej som jeg får en på kassen og indleder et ordinært liv: Døden er dårligt værd at snakke om som den er som vejret: kronisk som atomernes blinken ; menneskene glimter i deres fremtidige fraværelse og i dette øjeblik? En fuld bargæst og jeg synger med på englesangen og indleder en samtale: - hvad er du gjort af? - naturen i dens reneste form og evne til at ordne dens mindste bestanddele og ikke mindst at kaotisere dem igen. Sekundært: Primært kød og blod. - ok; jeg er gjort af et af mine forældres samlejer og verden. Jeg køber en stor fadøl og får fem kroner igen. Idioterne bukker sig ikke. Altings væren og Allahs Død: Lad mig tænde din cigaret så rummet gør sin væren rum i yderste konsekvens til. Det er det samme at som jeg. (det er den samme nøgne krop eller en eller anden leger punktum med sit liv) - Jeg ynder at ville sige noget om det hele hvis. - Det er nok en fejl / så tilgiv mig jeg (mig?) Som dig mit eget udsigtspunkt. Jeg bevæger mig gennem livet med rimelig løs hånd og det er næppe en anbefaling af hvordan dét skal gøres. Tiden går (ikke) i ring - fuck af - alt: Åh nej! Nej: Tiden går et skridt af gangene med stilletramp så man kan næppe kalde det det samme som fremtidstro.
 
begyndelse
Jeg mener jeg tænkte at nu var det ved at være på tide at tage støvler på og ud i det blå.
 
I Austers roman Orkalnat fra 2003, der indeholder en del historier, får forfatteren/fortælleren Orr (... [orrster] ...) et uudgivet manus - Knoglernes rige - af hans forfatterven John Trause (Trause er selvfølgelig et anagram for Auster) og han spørger: " "Hvad handler det om?" "Det er en underlig historie, slet ikke som mine andre værker, så du bliver måske lidt overrasket til at begynde med. Jeg vil kalde det en politisk parabel. Den foregår i et imaginært land i atten hundrede og trediverne, men den handler i virkeligheden om nitten hundrede og halvtredserne. McCarthy, Komiteen for Uamerikansk Virksomhed, kommunistforskrækkelsen - alle de uhyggelige ting der foregik dengang. Ideen er at regeringer altid har brug for fjender, selv når de ikke er i krig. Hvis man ikke har en virkelig fjende, opdigter man en og udbreder budskabet. Det skræmmer befolkningen, og når folk er skræmte, er de ikke så tilbøjelige til at træde ved siden af." " - gammel sandhed, men ingen grund til ikke at genopfriske sådanne, hvis de er aktuelle. Iøvrigt bliver den historie stort set ikke udfoldet i romanen, i modsætning til andre delhistorier, da manusskriptet går tabt. Et af romanens hovedtemaer er forholdet mellem skrift og virkelighed. Kan skriften skabe virkelighed? Nå, men det har sikkert betydning. Iøvrigt kom jeg til at tænke på sci-fi kvadralogien (eller hva faen hedder det når der er fire bøger) Hyperion af Dan Simmons, hvor digteren (glemt hans navn; mener IKKE John Keats reinkarnation), skriver et stort episk digt som skrives enten før eller efter begivenhederne sker.
 
Forskel på krigsfanger
At SENATET vedtog en lov, der bl.a. begrænsede brugen af "pres" på terror/irak-fanger manglede bare, mere præcist; den fratog efterretningstjenesterne retten til at bruge tortur eller udsætte fanger for umenneskelig behandling, hvad man skulle mene var rimeligt nok. At det HVIDE HUS nu har presset en sletning af den bestemmelse igennem er desværre næppe overraskende (efter pres fra frk. Ris, der i et brev til ledende kongresmedlemmer skrev at bestemmelsen "yder juridisk beskyttelse til udenlandske fanger, som de ikke er berettiget til under gældende lov og politik"). Hvad skal vi også med den Genevekonvetion? Krig er Krig og der er forskel på Krig og Onde Mennesker ska bare ha ska de så. Det sgu heldigt at vi er på den rigtige side.
onsdag, januar 12, 2005
 
Projektør
Udførte oplæsning i går aftes på MetroBar, fint nok: Ingen mikrofon eller fri bar, men nodestativ og et publikum med ører. Og en åbning af et nyt oplæsersted for en ny generation. Generationerne kommer nu i tætte rækker - beholdere med unge mænd i med stemmer som identitet og haler. Til tider er ambitionen større end mennesket bag, hvilket er godt som alternativ.
 
Poetry: The Language People Speak
Faldt netop over en kronik i NYTimes om prosadigtning i ny amerikansk lyrik. Anbefalelesværdig. Primært for "introduktionen" til amerikanske digtere der er usynlige for danske kultursektioner. F.eks.citeres David Shumate for dette lille fine stykke: "She puts her hands on the glass and wonders at the suits of armor. So small . . . I explain how once people were not as tall as today. . . . She suspects I'm concealing some dark secret. Something I don't think she's ready to know. That long ago armies of children fought the wars of adults."
mandag, januar 10, 2005
 
Susan Sontag
er død. Selvom det er 1½ uge siden, så så jeg det først netop. Hun var al ære værd, så derfor samtidig en opfordring om at læse hendes skriblerier. Lån evt. hendes bøger her
 
er der en sammenhæng mellem døden på den side og livet på den anden side? blev der spurgt og spørgsmålet og spørgsmålet blafrer i vinden til glæde for alle der finder sig i hvad som helst mellem himmel og jord.
søndag, januar 09, 2005
 
Åbning
Endnu en blog er hermed erklæret åben. Så: Velkommen til lewoetmann.blogspot.com. Bagmanden, der er det skrivende subjekt, er altså mig og bærer navnet Lars-Emil Woetmann. På mig er hæftet følgende egenskaber; mand årgang 81, digter og danskstuderende, københavner, briller og skjorte. Det skulle række i denne sammenhæng - udvikling af kendskabet til mine egenskaber og karakteristika må ske gennem læsning af bloggen. Eller i ydereste konsekvens; personligt kendskab til mig. Kort programerklæring: - Ingen Dagbog, men datomærket betragtninger, i visse tilfælde med udspring fra selvoplevet begivenheder. - Anbefaling og vurdering af kultur som jeg finder væsentlig - og væsentligheden fastsættes ud fra egne normer (som er velfunderet i et stort forbrug af udtryk). Kultur betyder her primært litteratur, teater og musik. - Kritisk stillingtagen, og udsigelse af denne, til det abstrakte system "Samfundet". - Noter på poetisk. Altså : Velkommen.

Powered by Blogger