Site Meter
lewoetmann
tirsdag, maj 31, 2005
 
Det godt at varme sig ved Baggesens bål i denne kolde tid.
"Forgiæves forsikkrer man mig i det store franske Dictionnaire, at "man i Frankerig almindeligen betiener sig af Ordet Tydsker, for at betegne en grov, brutal, fordrukken Karl!" - jeg troer det ikke! i det mindste ikke uden om de enkelte, grove, brutale, fordrukne Karle, som betegnes ved dette man. Ogsaa i mit Fødeland ville visse deslige manner gierne inbilde deres Hørere og Læsere, at den Tone, hvori de fremførte Ordet: Tydsker er Nationens; men vee mig, om jeg tiltroede endog blot en mængde Danske saa lav og foragtelig en Tone! Nei, kun Afskummet og udskuddet af Nationen, denne foragtelige Hob, som i Samling med alle andre Nationers Skrab og Krimskrams, udgiør en egen Nation for sig selv - kun disse enkelte Frøer, hvis Natur det nu eengang blev at qvække - tiltroer jeg hine uophørlige Blasphemier. De besidder rigtig nok den Kunst at lade, som vare de mange, men det er med dem som med Gudsfornægtere, Vindjunkere paa et Bal, og valnødskalbeskoede Katte paa et Loft - naar man seer sig til, er det kun et Par, som volder hele Allarmen. At enkelte meget uvidende Mennesker, at en stor Dell af den i alle Stænder under alle Titler og Ordener sine længe Ører fremstikkende Pøbel mechanisk efterpluddrer deres Skiældsord er naturligt. Men alle disse Ekkoer fortiene Overbærelse; det vilde være ligesaa afsindig gruesomt, at vredes over dem derfor, som at pidske Havet for alt for oprørte Bølger, eller Børn for alt for urigtige Begreber. Kun mod dem, fra hvilke Forargelsen kommer ivre den billige Vrede! kun disse forfølge Folkevennen med Afskye! Og jeg gientager det, i urokkelig Tillid til min Nations Adelmodighed, i fast Overbeviisning om dens almindelige Retsindighed og Billighed - disse første Forargere, disse virkelige Forbrydere, som jeg ikke tager i Betænkning at stemple med det Skiændselsnavn: National Giftblandere, ere ikke mange!" - fra Labyrinten, Baggesen, 1792-93
mandag, maj 30, 2005
 
Fase 2
bevæger vi os nu ind i håber PK i en kronik i Politiken; det handler om udlændingepoltik, der er ved at være normaliseret, men ikke endnu: normaliseringen er først gennemført med Fase 2 der inbefatter fjernelse af "begrebet permanent opholdstilladelse", tvangsflytning af indvandrere og stavnsbinding i "integrationsperioden" der skal udvides til 5 år ("Vi hylder i det hele taget det princip, at flygtninge ikke skal kunne flytte frit, før de er blevet selvforsørgende"), Danida-midlerne (med streg under midlerne) øremærket til flytninglejre i eksempelvis Afghanistan, Somalia, Iran, Irak og Kenya, fjernelse af ulandsstøtte til nationer der ikke "vil tage egne borgere returt", genindført grænsekontrol (ok, det ka være fornuftigt, om ikke andet så for at få sat en stop for kvindehandlen), dansk indfødsret skal kun kunne opnås, hvis man har været selvforsynende i 10 år, fjernelse af "knæfald over for særlig adfærd eller skikke", fjernelse af stemmeret til kommunalvalg til udlændinge fra 3.verdenslande (ikke EU-borgere og borgere fra norden), central registering af fingeraftryk i forbindelse med indrejsevisa, bankgaranti på mindst 100.000 kroner i forbindelse med familiesammenføring og DNA-test i samme forbindelse af børnene, så vi kan være sikre på at det er rigtige børn. Fase 2 omhandler altså normalisering, og jeg tænker: Hvad med fase 3?, er det så rengøring eller hvad?, og videre: Kan man tillade sig at behandle mennesker som kvæg?
søndag, maj 29, 2005
 
hvordan man kan få AFR til at dele sin holdning
- et fortravlet "hvad mener den menige studerende"-interview i kantinen - et forenklet referat af synspunktet uden argumentation - en tur gennem lidt mediemaskineri // må til at lære at tale i soundbites, eller sige: smut journalist eller noget.
torsdag, maj 26, 2005
 
et par digte, der ligner sonetter, med inspiration der springer fra krig og sådan noget, tørre tal.
I Når tårnene falder så koges stanken af aktierne sammen med frihed og krig en blanding af fugle og småbørns skrig formodes at styrke min hjertebanken. Som angsten som første trin i en kæde af følger jeg ikke kan mærke, en drøm om frihed der koster det samme som strøm og alt der ligner denne dødens væde. En krig mod usynlige fjender ligner en kamp mod vindmøller, og er det også som den ene side er den anden lig Man tæller de døde, man tæller figner men tænker omkring det som enhver tosse kan se: at frihed ikke ligner et lig. II Som angsten som første trin i en kæde af følger jeg ikke kan mærke, en drøm om frihed der koster det samme som strøm og alt der ligner denne dødens væde og alt der ligner dødens vædder er stumme ord, helt urimelige som denne vandrette stige, et rige af tilfælde der arbejder i et nu: En spiral der drives af kaotiske systemer: det økonomiske, samt håb om kontrol, et tilfældigt møde og det melodiske er staternes brød og humanismens råb: ”i det lange løb er vi alle døde” III En krig mod usynlige fjender ligner en kamp mod vindmøller, og er det også som den ene side er den anden lig den tredje der ikke kan håndtere krigen og følgerne er gale prioriteter matricen der lyver for min ene nosse der ellers taler rent fra posen, en sti den anden fundamentalist ikke kan li så døden der gemmer sig i detaljen i sindssyge rækker af tal leges væk i systemer af nærvær og nervøse ”lev vel” bliver for meget for min hånd, hvorfor bataljen starter igen for min hånd kan ikke holde kæft så den mikser: ”der er intet håb for de håbløse” med en finger til alle hellige fjolser. IIII Man tæller de døde, man tæller figner men tænker omkring det som enhver tosse kan se: at frihed ikke ligner et lig.
lørdag, maj 21, 2005
 
Nåja; der er oplæsning i aften på Andys Bar (kl. 2030: Gothersgade 33B), og altså kig forbi kære læsere. Og se mere info på www.koordinat.dk
tirsdag, maj 17, 2005
 
Star Wars
så det tid igen og for sidste gang. At se frem til at finde sin drengerøv frem og placere den i Imperials bløde sæder, uden forbehold, er det der skal til. Indtil da kan man opbygge stemning her, og altså det bedste ved det link er de gamle anmeldelser man kan finde i det hjørne. Og så lover anmelderen, at det bliver bedre end længe, men som altid befriet for sådannoget som skuespil og komplekse karaktere og så videre og et hak i tuden til Bush.
 
Hvem er mine venner, dér, der hænger på væggen og griner kan det være at de? ... nej, jeg tror det ikke, jeg tror slet ikke at, altså at, at jeg ville kunne skelne hvis jeg skulle, , hvilket jeg heldigvis ikke skal, lidt ligesom når man tvinges til at mærke om den pige man elsker med, også er en man kan elske. Sådan på lang sigt. Hvad det så end indbærer af overvejelser om, hvad kærligheden kunne være fornen tosset størelse. Så er der en fra sidelinien der siger, at jeg bare skal mærke efter, og jeg spørger så igen, bare for at give igen, om du tror at mine nære relationer ville være klar på konsekvenserne af en sådan mærken efter. Det er vel netop når det lykkedes at overskride et indvortes, fysisk ubehag ved et menneskekendskab og lader sit nærvær aflede af dette trods, at man kan tale om at være en sand ven, ja sådan ser det ud på overfladen af alle sociale relationer findes der det dybe jeg og dig, i alle hensender ikke til at arbejde med som en skygge fra tonstunge socio-kulturelle sten man slæber rundt på og bilder een ind at der er mere mening i at mærke efter. Venskabsforhold og kærlighedsrelationer ligner altså i alle disse henseender litteratur, hvis du, min kære læser, kan læse mine læber og følge mit ekko?
onsdag, maj 11, 2005
 
Hyppigste
dødsårsager i Danmark på årsplan (1999): Rygning 13.000 Ulykker 1.935 Alkohol 1.912 Selvmord 817 Luftforurening 800 Bilulykker 495 Narkotika 250 AIDS 65 Fedme 62 Salmonella 10 (For børn 4-15 år er den hyppigste dødsårsag ulykker herunder bl.a. lemlæstelse og død i forældrenes bil eller indebrænding i hjemmet)
tirsdag, maj 10, 2005
 
Nu rykker vuggen og folket opdager at folket har glemt og er godt på vej til at glemme resten / atfolk bliver jegfolk og fanerne grå / kampzonen findes i vores bevidsthed og der er ingen modstander ingen konspiration og slet ingen bevidsthed. For resten vil der efter hånden følge en krig med drab og mord ingen tør se det kommende drøn af kollaps.

Powered by Blogger