lewoetmann
fredag, september 30, 2005
Jeg sys
man skal læse overborgmesterkandidat Louise Freverts (som jo iø. spiller Sussanne, Adams sekretær i "Hopla på sengekanten" fra 1976, måske den skal med i den kommende filmkanon, som et glimrende udtryk for dansk kultur?) lille skrift om den sande historier om muslimerne (det er en historie i radioavisen nu, noget med racismeparagraffen), bare for at det skal bekræftes: DFerne ER farlige. I et andet skrift fra samme hånd skrives der bl.a. om muslimske drenge - "mange af dem er simpelthen for ubegavede til at fatte, hvordan man skal opføre sig i et moderne, demokratisk samfund.", - man kunne måske sige det samme om politikerne fra detder parti. (senere) NÅMEN LINKSNE VIRKER IKKE LÆNGERE, DER STOD ELLERS SÅ STOLT PÅ HJEMMESIDEN AT DET VAR ARTIKLER INGEN ANDRE TURDE TRYKKE. JEG LADER LINSKNE STÅ, BARE FORDI AT UNDERSTREGE AT JEG LÆSTE! OG TAG MIT ORD FOR AT DET VAR GRIMT, OG GRÆD MED MIG OVER AT EN DEL AF DE MEST MAGTFULDE POLITIKERE I DANMARK HAR ET SYGT FORHOLD TIL DERES MEDMENNESKER. (senereigen) ::: men nu er der kommet en forklaring op under overskriften YTRINGSFRIHED. Jeg har lyst til at bemærke, at det er underligt, som det i disse tider ikke tæller hvad man mener, men altså, det tæller ikke, når man trækker det tilbage. Så kan vi jo så sige, at det var da heldigt for Louise-dér, at hun ikke fik dem optaget i nogle aviser, for så havde detda godt nok været lidt sværere at trække dem tilbage.
torsdag, september 29, 2005
De gode anmeldelser begynder at tikke ind
Og jeg skriver selvsagt stadig om lillebror PCWoetmanns debutsamling. Hr. Zangenberg skriver Heldigvis er Woetmann kæk, mens Andesen Nexø skriver Rundt hoved på tøsejagt. Jeg er en stolt bror.
mandag, september 26, 2005
Peter-Clement planter et træ
Så er det imorgen, altså tirsdag, altså imorgen, at min kære lillebror PCWoetmann debuterer med sin debutdigtsamling "Heldigvis er skoven blevet væk": Og jeg siger tjek den ud, læs den før din nabo eller du er en hest. Det er fine og gode digte, og jeg forventer et væld af fine anmeldelser. Bogen kan f.eks. bestilles på Borgen.
onsdag, september 21, 2005
"det er sjovere at se ud af fjernsynet, end ind i fjernsynet"
denne reklamemail fra tekst-tv-redaktionen (Tvtv findes der hvor der efterfølgende er porno, altså lokalkøbenhavn-frekvensen) dumpede ind i boksen: "Tekst-tv i tv-tv Kanal København kl 23:00 - 00:30 I aften kan du se Tekst-tv hele aftenen på tv-tv. Vi sender et helt nyt program, efterfulgt af to tidligere programmer. I det nye program møder vi Julie Kramme Guldbæk, der fortæller om sit projekt "Mellem linjerne" (kan ses på www.afsnitp.dk), hvor hun har sat styrkeforholdet mellem ord og billede på prøve. Oplev også første afsnit af føljetonen "Terror-tv", der ser nærmere på de mange nye ord der er opstået i takt med den eskalerede brug af ordet "terror", og kom med på berlinsk natteroderi i Tom Kristensens ånd. Af highlights fra de tidligere programmer, kan bl.a. nævnes en køretur med Eske K. Mathiesen på Amager, Jens Blendstrup, der arrangerer blomster, Brødrene Woetmann af Danmark, der står nede i en kælder og stirrer ud af fjernsynet, Naja Marie Aidt, der fortæller om omgivelser og tekst og en noget tvær skrivemaskine, der fik lov at være tv-vært."
mandag, september 19, 2005
Min blå dunst
Månefald men er udvidelse af kroppens manifestationsfelt som en mærk stemme der slår an til hvem kan komme gennem en menneskemængde der vil frem? Efteråret handler om at bryde ned, at lade der gå råd i skidtet så at sige, kunsten handler om alt det andet der er det samme. _ Det er det flimrende det prikkende, stikkende og altforstyrrende dér der ligger på lur, på spring: Men alle disse dimser
onsdag, september 14, 2005
søndag, september 11, 2005
Survival of New Orleans Blog
har fulgt denne blog den sidste tid, den personlige historie, uden for meget sentimentalitet eller sensationshunger, altså, et IT-firma midt i NO har besluttet sig for at overleve og dether er så muligheden for at følge deres bestræbelser på at holde hovedet over vandet, så at sige.
lørdag, september 10, 2005
Værelse søges!
Så siger jeg det her: er boligløs fra om to måneder, så hvis du min kære læser kender til et værelse eller en fremleje eller lignende så er jeg den der er interesseret. Jeg er 24, københavner og storryger. Skriver og studerer dansk. Altid venlig, men lidt af et rodehoved, når det skal være. Kan godt li at høre høj musik, og ha folk omkring. Men jeg spiller ikke noget instrument, og det er vel en fordel?
torsdag, september 08, 2005
onsdag, september 07, 2005
(jeg kommer aldrig igennem med dether)
Agent Hansen skyder Patient Hansen han rammer ham i armen men armen er betrukket med gips hvorfor kuglen springer tilbage og rammer ham så at han dør. Det er noget rod. Og hvordan skal han fjerne liget med den arm? ¤ Hun har vulgære bryster og slår ham hen med sin latter og så fortæller hun ham hvad det i virkeligheden handler om men hvordan skulle han han kunne tro hende med de bryster. & Det er fordi at man skal være der selv. MEN desto vigtigere bliver det at vi samles og er sammen om noget, sammen. Ikke desto mindre: Ned er godt Op er dårligt Frem er mindre Tilbage er mere Tid er et Lykke er krig Fremtiden er et bjerg Fortiden et lokum.
tirsdag, september 06, 2005
lidt reklame før sommeren er ovre
Forlaget Nord, som er båret af gode gutter har sendt følgende ud: "I anledningen af lanceringen af vores forlag - Forlaget Nord - vil vi gerne invitere dig/jer til reception med efterfølgende fest lørdag den 10. september kl. 19.30 på Kafcaféen, CaféTeatret, Skindergade 3. Aftenens program bliver som følger: 19.30 - dørene åbnes 20.30 - digterne Brødrene Woetmann - Peter-Clement og Lars-Emil læser op 20.50 - digteren Dy Plambeck læser op 21.10 - 15 min. pause 21.25 - digterne Peter Laugesen og Sternberg læser op fra deres bog, der udkommer på Forlaget Nord primo 2006. Bagefter er der fest hele natten, hvor DJ Bye spiller. Arr: Forlaget Nord" Altså, jeg kommer, jo, så det gør jeg. Og ellers er der bare at sige, at hold øje med siden her så snart den sidste rest af sensommeren er ovre, fortsætter skriften heromkring.
