Site Meter
lewoetmann
lørdag, december 24, 2005
 
Arne And
... er genopstået i en samlet udgave: "Jeg Arne", der altså siger "At tænke før man taler er som at tørre sig i røven før man skider", hej igen til verdens sjoveste and, herfra. En glimrende lejlighed til at anskaffe sig bedrifterne, hvis man som jeg er kommet for sent til at få albummene i deres originale udgaver, altså.
torsdag, december 22, 2005
 
93
Birgitte er et meget kulturspecifikt tegn, lidt ligesom når Hans snakker politik
onsdag, december 14, 2005
 
94
Jørgen spiller squash og læser statskundskab. Inge læser jura og går stadig til raves ind i mellem, men hun er gået over til kun at drikke alkohol. Så det er ikke helt det samme længere. Inge er også god til at procedere. Hans arbejder – midlertidigt – som pædagogmedhjælper i en fritidsklub, det er sjov at tumle med drengene, og så får man oven i købet penge for det!, som han siger. Terkel mødte Karen i august, hun var Facer for Amnesty, men det var kun en bibeskæftigelse, understregede hun. Og de nåede ikke at snakke ret meget, for Terkel havde travlt, men han fik hendes nummer. Jeg skriver, råbte han. Ellers har de mistet kontakten til hende, men dengang var Karen på sit tredje sabbatår og havde planer om at læse noget humanistisk – kunsthistorie eller litteraturvidenskab, eller film. Terkel er færdig som ingeniør, men gider ikke arbejde, så han vil være kunstner; han skriver digte og laver maskiner som ingen kan bruge til noget. Birgitte er sygeplejer. Hun fortæller sjældent meget om sig selv. Terkel har hverken skrevet eller ringet til Karen siden deres tilfældige møde.
lørdag, december 10, 2005
 
95
Terkel og Inge skriver til hinanden på de mærkeligste tidspunkter af døgnet. Terkel finder det helt naturligt. Sådan gør han også med Birgitte. I det hele taget finder Terkel det let at få pigerne til at tage ham som en flink fyr; tilforladeligt. Den evne bruger han også til at samle telefonnumre når han er i byen. En god høst er ti numre eller flere. Terkel kan godt finde på at skrive til dem midt om natten, også selvom han ikke kan huske hvem nummererets ejerdame er. Terkel kunne aldrig drømme om at få en fyrs nummer, så det er rimeligt sikkert, mener han. Terkel skriver I want 2 fuck U eller jeg er forelsket i dig eller hvad han nu kan finde på. Det er sjældent en succes, men har alligevel kastet et par møder af sig i tidens løb. Birgitte mødte han på soulmate.dk.
fredag, december 09, 2005
 
96
En af deres fælles bekendte – Terkel – ved besked (og har gjort det længe) og godt hvordan dén historie ender. Men han har lært at holde sin kæft. Terkel kom engang, dengang de stadig mødtes i deres torsdagsvennemadklub, til at sige, at han mente, at problemet med deres generation var, at de manglede livsrum. Lebensraum vrængede Hans, og de blev hidsige og rødvinen gjorde sit, og Hans kender sin Terkel og hans ømme punkter. Terkel er desuden en stædig og hidsig rad. Hans livsrum var af mental karakter; han tænkte på forbrugerismens, ironiens og mediernes forurening af ”bevidstheden”. I dag holder Terkel sin kæft, når han en sjælden gang ramler ind i en af de gamle, udveklser høfligheder.
torsdag, december 08, 2005
 
97
Hans siger gerne, at Inge ikke er smuk, og det er på mange måder sandt, men når de bliver fulde går de alligevel hjem sammen. De fortæller det ikke til nogen. Det er deres lille hemmelighed.
onsdag, december 07, 2005
 
#1 En Hulken Til Kaffekoppen
(Dette er den ene halvdel af begyndelsen på et fælles blogprojekt med Sternberg, hvor vi begge med jævne mellemrum (mellem tænderne) vil publicere tekster synkront under samme titel. Se Sternbergs) En Hulken Til Kaffekoppen - en stil En betyder en enkelt, altså ikke flere, bare én. Hulken er substantivet, bestemt i sit væsen; altså udsagnets dåb, eller rettere: Benævnelse af, med en rettethed mod noget (kaffekoppen), men hvorfra? Kaffekoppen er alt muligt, men denne kaffekop stilles op som konkret eller som irreelt rum. Skrøbelig som en lunge eller en tilstand, måske er koppen et øgenavn til en person på en arbejdsplads nær dig? Alt er en mulighed. Men hvilke sider af Hulken er så værd at omskrive, hvis man skal tættere på? Jeg tænker måske, hvis jeg tænker mig om, og det gør jeg, at Hulken kommer indefra, helt derinde hvor du forestiller en kerne som udgangspunkt for hele din mærkværdige væren. Dit sorte hul. Black Box. Hvidt sukkerknald. Men det kommer op, det kommer op og ud gennem din mund, og ud strømmer en stråle af partikler eller en bølge af lyd eller væske med klumper i, strømmer mod og hentil kaffekoppen, men ikke nødvendigvis ned eller ind i den. Kaffekoppen er IKKE en beholder i denne betydning. Nærmere en afhopper. Jeg medgiver for resten gerne at du må være læseren. Men til sagen. ”Som studerende på en videregående (humanistisk) uddannelse drikker du en del kaffe (kaffe forstås i denne omgang i sin tilberedte form, varm kaffe). Men kaffekoppens væsentlige egenskab er at den er beholder for kaffe. Og så må jeg vist gerne kalde dig for Kaffekoppen. Vi har bevægelserne TIL (Kaffekoppen), NED (i Kaffekoppen) og OP (i Kaffekoppen (der bliver fyldt) og -kvikker). Så langt så godt. Men, hvis vi kaffens endestation er Kaffekoppen – om så bevægelsen er en bevægelse henimod som en gåtur, efter tyngdelovens principper eller efter en kønslig metafor –, hvad er så kaffens udgangspunkt? Et muligt svar ville være (med alle forbehold) kaffekanden. … ”Når kaffekoppens indhold kommer fra kaffekanden er kaffekanden summen af al menneskelige viden om det menneskelige væsen”, står der så. Man kan så diskutere om kaffekanden ikke bare er en (borgerlig) institution. Og videre ”kaffen er den specifikke viden der bliver tilført kaffekoppen”. Viden er altså en sort (uigennemsigtig) væske, som man indtager for ikke at falde i søvn. ”Jeg slubrede hendes ord i mig og følte mig som et helt nyt menneske. Jeg opdagede, at jeg kunne gå ud i verden med åbne øjne og uden at frygte døden”. En anden tanke vil vide at Kaffekanden er manden, kaffen sæden og Kaffekoppen kvinden, men den skal slås væk, eller følges: Kaffekanden er udgangspunkt, institutionen, patriarken. Kaffen er sæden.” Problemet opstår fordi kaffekoppen ikke er beholder for denne omgang. Der er nogen der har tabt den på gulvet, og fordi kaffekoppen er skrøbelig er den gået i stykker og kan altså ikke længere holde sit indhold indenbords, så at sige, hvis jeg dryppe et gran metasyntaks?, der er nogen der har spildt kaffe på gulvet. Eller, hvis man prøver at hælde kaffe op i koppen går det durk igennem. Det er også derfor man kan høre en let hulken i baggrunden. Det er dig der er læseren der hulker, for alt det liv du skulle have levet, men fortabte dig i dagenes gliden sammen i et fint mønster af kunstige pastelfarver. Lidt ligesom når man blander porcelæn, kaffe og gråd. Men til sagen. Digtet: En Hulken Til Kaffekoppen Sove med en skør kop i maven driver gennem kablerne med sort der drypper fra porcelænstænderne kaffe-kaffe? kaffe-kaffe? Invitere en tilfældig idé hjem som viser sig som en spalte der driver af hjemlig hygge og porcelænstænderne kaffe-kaffe? kaffe-kaffe? Være den samme som dagen før som du viser mig fuldt bæredygtig og driver af lir og sorte porcelænspiske kaffe-kaffe? kaffe-kaffe? Glide ind og ud og blive alt for længe og alt for træt til så meget som en enkelt omgang til med porcelænspigen kaffe-kaffe? kaffe-kaffe? Forsvinde med en urolig mave og bare glide gennem København en porcelænsmorgen men en åben mund for et tilfælde kaffe-kaffe? kaffe-kaffe? Osv.
mandag, december 05, 2005
 
98
Ærligheden, som negativ løgn, som manglende præcision.

Powered by Blogger