Er det en langemand?
Polemikken om forfattererklæringen og -oplæsningen (d.6/12-06, 14-24) til fordel for Ungdomshuset vokser. Mads Eslund og Jens-Jacob Toftegaard forklarer Her og Her, hvorfor de ikke vil deltage som oplæsere eller medunderskrivere. ME opfordrer deltagerne til at komme med en begrundelse for deres ja. Således vil jeg benytte chancen til at forklare mit engagement. Men først erklæringen, som ca. 50 skriblere, og altså også undertegnet, har valgt at støtte:
”Følgende forfattere vil gerne bakke op omkring den vurdering af Faderhuset, som borgerrepræsentationen i København foretog i 2000:
Faderhuset er en useriøs køber af Ungdomshuset.
Det er en fejl, at Faderhuset har fået accept til køb af huset ved at "maskere" sig som Human A/S. Det krænker retsbevidstheden, at der er maskeringsforbud for nogen, mens andre kan opnå, hvad de vil ved at camouflere deres identitet i virksomhedsgevandter.
Hvis det skulle være en del af en normaliseringsproces at lade religiøse sekter med konfrontationskurs og tvivlsomme hensigter få lov til at overtage byen, foretrækker vi at leve i et samfund, som ikke er normalt.
(forfatternavne)”
En erklæring som denne er ikke specielt nuanceret. Den er kort, klar og polemisk. Men jeg kan godt lide den, erklæringen. Den peger på et forhold som offentligheden ikke er særlig opmærksom på. At Faderhuset vha. juridisk fiksfakseri - huset blev købt med den klausul, at Human A/S kun kunne sælge huset videre med kommunens accept. I stedet købte Faderhuset aktierne i Human A/S, og fik af den vej alligevel ejendomsret over huset – har fået retten på sin side. Men at det ikke er det samme som, at de har den ”moralske” ret på deres side. Ikke bare fordi Faderhuset er en usympatisk sekt (den er autoritær, homofob, hjernevaskende, frelst og missionerende), men også fordi Faderhusets ledere har gjort sig umage med, at finde ud af, hvordan de kunne omgå Borgerrepræsentations hensigt om at holde dem fra fadet: Det er Faderhusets handlinger (om de er økonomisk eller missionsk begrundet er uklart), der i høj grad er årsag til den nuværende ballade – og så selvfølgelig kommunens ugennemtænkte forsøg på at slippe af med ’problemet’.
Men den primære årsag til, at jeg gerne vil støtte bestræbelserne for, at Ungdomshuset skal blive, er, at jeg kan li at komme der som gæst. Jeg har oplevet mange gode ting der: Koncerter, cirkus, kysseri, druk, dans og samtaler. Det er et sted med en anden energi, end man finder i resten af byen. Det er en meget egoistisk motivation, så den er selvfølgelig også funderet i andre forhold:
- Ungdomshuset er et sted, hvor der er plads til en ungdomskultur, der ikke finder identitet gennem forbrug. Man forsøger at finde frem til nogle værdier, der er værd at tro på.
- Det er et godt sted at fjumre. Det er godt for ungdommen at fjumre.
- Ungdomshuset repræsenterer modstand mod autoritet (og det er fandme tiltrængt i disse tider) – som ikke bare kan reduceres til kamp mod politiet.
- Der sker alt muligt dér. Noget som man kan finde andre steder, og noget som bliver dømt ude andre steder.
- Ungdomshuset er ikke afhængigt af kulturstøtte, men formår alligevel at være en vigtig og alternativ kulturel institution.
- Reklamebranchen ville ikke være den samme uden punkbevægelsen.
- Der er løgn, når folk siger, at der kun er plads til sortklædte punkere, der mener det samme. Der kommer både veganere, feminister, skodpunkere (og andre variationer), politiske aktivister, efterskoleelever og folk i skjorte som undertegnet.
- Ungdomshuset har en bevidst politik mod heterosexisme, racisme, vold og hårde stoffer.
- Der kører en redekam henover Danmark, og i særdeleshed København, der søger at rette de skæve, de gale og fattige ud. Ude af syne ude af sind, tror man. Fjernelsen af Ungdomshuset er et led i den proces.
- Man kan drikke sig fuld dér, selvom man er på røven.
- Ungdomshuset bærer ligeså meget historie med sig som Kastellet.
- Det er billigere i drift end Operaen.
- Ejendomsretten er en frihedsrettighed, men også et magtinstrument, der på linje med ytringsfriheden kan bruges til at undertrykke afvigerkulturer.
Indvendingerne kommenterer jeg på de blogs, hvor de findes. Og lad os så da glæde os over den største forsamling af forfattere siden BogForum.