Tidsskriftsaften - invitation
Hvem laver de litterære tidsskrifter i Danmark og hvorfor? Hvordan adskiller litteraturtidsskrifterne sig fra hinanden? Er der noget, der mangler? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret, når redaktører fra 10 litterære tidsskrifter mødes på Forfatterskolen, onsdag d. 1. februar kl. 19. Arrangementet er åbent for alle interesserede. De 10 tidsskrifter er Apparatur, Den Blå Port, Banana Split, Ildfisken, Hvedekorn, Victor B. Andersens Maskinfabrik, Afsnit P, Nypoesi, Pist Protta og Øverste Kirurgiske. Hvert enkelt tidsskrift præsenterer kort sig selv, sin profil og redaktionelle linje, herefter læser Jens Blendstrup op, så følger fri debat og spørgsmål. Sted: Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2, København (jeg vil være der)
- af le @ 1/30/2006 03:24:00 AM 0 Reaktion(er)

 
mellemøsten er skør (jeg vil iø. gerne benytte lejligheden til at opfordre alle forbipasserende, dvs. dig, til at købe dit næste måltid hos din lokale muslimske pizzamand / i den forbindelse og for at lave et sidespring, så var det klart, og derfor ikke særligt overraskende (ok det hele virker lidt overdrevet) at situationen er som den for øjeblkikket er, med tanke på vestens arrogance, på vores regerings totale mangel på diplomatiske gener, på døden og fattigdommen)
- af le @ 1/29/2006 11:32:00 PM 1 Reaktion(er)

 
90
Men når dagene føles lange, og kedsomheden er omsiggribende, så føler Karen sig magtesløs overfor verden. Det er som om hun ikke ved, hvor hun skal gøre af sig selv, og selv Simpsons keder hende. Jørgen tror han ved hvad der er galt. Men det der er i vejen er langt mere grundlæggende. Karen føler sig helt tom indeni, som et skab uden tøj eller en reol uden bøger. Blot det, at være i stue med Jørgen kan slå hende helt ud. Det er på en af de dage – engang i januar –, at Karen beslutter sig for, at slå Inges nummer op. Og hun ringer også til hende.
- af le @ 1/28/2006 10:46:00 PM 0 Reaktion(er)

 
for dem der ikke lige fik set tv,
henkaster jeg lige et link til LVTs videohilsen til Brian, fordi den er sådan et fint stykke kulturkampskunst: "Kultivér nationen".
- af le @ 1/27/2006 02:36:00 AM 0 Reaktion(er)

 
HER kan man bestille den nye kulturkanon, og jeg er overbevist og helt sikker på, at afsenderne meget gerne vil forsikre dig, at du selv bestemmer hvad du vil bruge den til. Det vil jeg også gerne understrege. Du bestemmer selv hvad du vil bruge kulturministeriets kulturkanon til.
- af le @ 1/25/2006 12:20:00 AM 1 Reaktion(er)

 
Jeg er blevet ikke-ryger

- af le @ 1/22/2006 11:10:00 PM 2 Reaktion(er)

 
Brevvekslingen
"Kære Kollega og ven!! Du er inde på et spørgsmål, som, på én og samme tid, er interessant, og i praksis, fuldstændig overflødigt. Først og vigtigst: du må tiltale mig på den måde, som du fra tid til anden finder passende. Du skriver da bare, og sikkert så meget desto bedre, med et gran af noget ubestemmeligt og forstyrrende. Salvador Dali bar altid for små sko, når han optrådte; måske kan dette navne-problem, for dig, være en form for stramtsiddende beholder, at opbevare den del af kroppen i, som du bruger, når du skriver til mig. Det ville glæde mig. Det er jo ikke et dumt emne, som du her tager op; bestemt ikke, så med hensyn til spørgsmålet om hvem, du fører denne korrespondance med, vil jeg først og fremmest sige, at det ikke er helt let at svare entydigt på – eller jo, du skriver til mig, og skrives til, af mig; sådan er det. Det er derimod ikke en privat korrespondance, vi fører. Den er beregnet på, at en offentlighed følger med. Dermed sagt, at jeg altså gør mig umage, og for så vidt, og i anstrengelsen for henholdsvis at behage og frastøde, sådan som øjeblikkets æstetik dikterer det, vil jeg ikke afvise, i langt højere grad måske understrege, at der er et element af fiktion i tone, så vel som fokus. Jeg håber, at jeg med dette brev kan hjælpe dig med at betragte dette spørgsmål, ikke som et problem, men i stedet som en afart af en ukomfortabel sko, der med sin gnaven i dine skrivende organer, indgyder dig mod, rastløshed, latter og spontane anfald af svimmelhed. Unægteligt mig"
- af le @ 1/17/2006 02:30:00 AM 1 Reaktion(er)

 
Marie Key Band ...
... hørte jeg netop i natradioen, og jeg blev så glad gjorde jeg. På ovenstående link kan man høre et par numre ka man.
- af le @ 1/17/2006 02:28:00 AM 1 Reaktion(er)

 
*
På kanten med plastikmaske på tager jeg intet for det det er og alt for det det ikke er og således falder jeg ind i enhver der tror på alt der ikke giver sig til kende som en kantsten, ting man kan slå sin kæbe på, som at vågne med sig selv i hånden og jord i øjnene men jeg er på kanten og min maske minder om en der er dømt uskyldig.
- af le @ 1/15/2006 06:04:00 PM 1 Reaktion(er)

 
afsendt menbrev til Jesper/Sternberg
Men Jesper/Sternberg! Jeg kommer for alvor i tvivl om hvordan jeg skal tiltale dig. Sternberg er dit forfatternavn, og derfor også det man må bruge i alle offentlige skrifter. Men det virker så mærkeligt at skrive "Kære Sternberg", når du nu i mit hoved popper op som Jesper. Sternberg er en (kunstner)figur, Jesper er et menneske. Så foreløbig skriver jeg altså både til figuren og mennesket. Skriv gerne, hvad du mener om dette spørgsmål. Altså, fører jeg denne korrespondance med figuren eller mennesket?, og hvis både og, hvad betyder det så, kan de to sider forenes? Dette er af yderste vigtighed for, hvordan jeg kan svare på dit brev, der indeholder så meget. Derfor dette lille men, inden jeg svarer for alvor. KH Lars-Emil?
- af le @ 1/14/2006 04:35:00 PM 0 Reaktion(er)

 
91
Inge og Karen var en kort overgang kærester. Men i virkeligheden er de begge mest til drenge, hvorfor det hurtigt blev kedeligt, det forhold. De gik fra hinanden i god ro og orden. Nu bor Karen sammen med Jørgen, og Karen vil gerne føde Jørgens børn, hvis hun får chancen. Hvis Inge skulle beskrive sit forhold til Karen, så ville hun ikke omtale deres forhold. Omvendt er det det første, som Karen ville nævne. ”Vi har engang været kærester” ville hun sige og fortsætte; ”Inge er et smukt menneske, men hun har ingen pik”, og så smile detder smil, der er hendes varemærke.
- af le @ 1/14/2006 04:17:00 PM 0 Reaktion(er)

 
92
Det er helt bevidst, at Karen har skiftet sin gamle vennekreds ud; hun følte at de forhindrede hende i at udvikle sig, eller med hendes egne ord: At være sammen med dem er ligesom at gumle på gammelt tyggegummi. Karen kan godt li at kaste sig ud i situationer hun ikke har kontrol over. Man lærer mest, når man ikke kan bunde, siger hun. Karen kan ikke li forudsigelighed. Efterhånden er hun også blevet træt af sin nye omgangskreds; de er alt for overfladiske, mener hun, og fortæller Jørgen om hvordan de bare kunne være sammen i gamle dage, og videre – det er på tide at genoptage kontakten med dem, så kan jeg også introducere dig for dem. Det kunne være sjov at se dem alle sammen samlede igen.
- af le @ 1/12/2006 07:56:00 PM 1 Reaktion(er)

 
Fra Sternberg (Jesper)
"Kære Emil? At kalde en forfatter for Lars ville, i disse år, svare til at kalde en hund for Fido, så det vil jeg undlade at gøre, i denne omgang. Angående, det rene år: Jeg / vi glæder os til at fejre din bevægelse ind i et år, som forhåbentlig vil spare dit legeme for en fortsættelse af den almindelige tilsværtning. Jeg selv kender endnu ikke meget til dette år (eller jo, det gør jeg, men det hører ikke til i nærheden af mine litterære højdedrag), andet end, at det så afgjort er mit 33. leveår – bemærk, hvordan jeg tæller opad 1,2,3,4 ... etc. Angående, hvordan man tæller: Netop fordi intet nogensinde er det samme, må jeg opfordre dig til at tælle opad, d.v.s. Akkumulerende, fremfor gradvis at bevæge ned mod et nulpunkt, som man også kunne kalde et lavpunkt. Din anonyme ven (og på en lidt anden måde, måske, også denne Tom Thomsen, som du taler om) opererer med en form for tallogik, som jeg finder unaturlig. Derefter behøver jeg egentlig ikke at sige mere, andet end, måske, at det anonyme menneske operer med en logik, som synes at mene, at noget kan kan være der, i negativ forstand. Nærvær eller fravær, synes for mig, som mere korrekte måder at spidsformulere livet på. At tælle nedad, nedad, nedad, for derefter at begynde på det samme igen, i negativ forstand – at tælle opad, mens man vil synes at fortsætte med at tælle nedad, deler livet op på en kunstig vis. Nord / Syd: Min snak om Nord-syd tilstræbte at opbygge et billede, og var ikke rettet mod noget uden for denne logik – så jeg vil undlade at prøve at forklare, hvad jeg mente, blot kan jeg da opfordre til at læse det på ny, gerne én gang, men også gerne 1-2-3-4 gange, for jeg kan have dig mistænkt for, at du talte ned, under din forrige læsning. Derved sluttede din læsning på et nulpunkt, på sidste linje, hvad der aldrig kan være en god måde at afslutte noget. I forbindelse med en dagsudflugt er det også altid at foretrække at indlede dagen i en dal, for siden at afslutte den på et bjerg. Tanker om din fødselsdag: Hvis du indledte dit liv med at være 75 år, ville du i løbet af 75 år være nul år, og de resterende år ville være negativt defineret – og sådan ville jeg ikke synes, at nogen, og da slet ikke nogen, som jeg bryder mig om, skulle finde på at finde afslutningen på et langt liv. At slutte med minus på minus, må da være ubærligt. Lige som, det også må være besynderligt at afslutte livet førend man er nået ned til nullet. Angående de specielle rum i bevidstheden: Litteraturen bør søge ly i specielle rum i bevidstheden, som er moderat divergerende fra de tilstødende lokaler. Dette for, at man kan skelne blå stue fra den røde, så at sige. Litteratur er ikke som alt andet kunne jeg lige så godt have sagt, men det er nok i bund og grund ligegyldigt – alt det snak har næppe nogen betydning for, hvad vi går og laver, så lad os blot lade det ligge. Angående, hvad jeg går og læser: Alice in Wonderland og Through the Looking Glass, eminent. Cervantes: Don Quixote, genlæser p.t. 1. bind, og skal snart i gang med det andet. Det er hyperguf – det bedste af det bedste. Cervantes kan alt. Hvad jeg skriver: Min roman, Flokken. Jeg er efter en tid, hvor jeg ikke rigtig har kunnet finde ud af for alvor at arbejde med bogen, nu omsider kommet i gang med at gennemskrive den – igen og igen og igen og igen etc. - På den måde, skal den nok blive færdig på et tidspunkt, men jeg synes godt nok bare, at den bliver ved med at blive længere og længere (jeg nægter dog, at tælle nedad, mod et på forhånd fastsat nulpunkt – jeg vil ikke!). Nu vil jeg skridte af, i en retning – jeg ved ikke hvilken. Et, to! Et, to! Et, to! Og så fremad: Et, to, tre, fire, fem, seks, etc. Jeg har i øvrigt kun set én snemand i år. Han var lille, og boede, lige ved siden af fortorvet, på den modsatte side af Krusågade, i forhold til vores blok. Af en eller anden grund gjorde det mig glad at se ham, men det var også i de dage, hvor sneen for alvor tryllede. Ærbødigst, og med tak for dine immer opmuntrende ord Sternberg (Jesper)"
- af le @ 1/12/2006 01:32:00 PM 0 Reaktion(er)

 
Så fik jeg flikket et svar sammen til Sternberg ...
"Kære J. Sternberg! Først vil jeg gerne takke for brevet. Det er sjældent at jeg modtager breve – det er ikke noget man bruger så meget i min generation. Vi skriver mails. Men et brev er ikke det samme som en mail, ordene betyder mere i breve, de er rystelser i hverdagen, hvis jeg må bruge din vending. Du stiller en anmodning og et spørgsmål i dit brev. Det vender jeg tilbage til. Først har jeg lyst til at fortælle lidt om hvad min tid forsvinder med for tiden. For det første tæller jeg ned til min fødselsdag d. 22. januar og min fødselsdagsfest d. 20 eller 21. (Invitation til dig og Vinni er på vej!). Jeg bliver 25 år, og er i den forbindelse – efter al sandsynlighed – en tredjedel gennem mit liv. Og min fødselsdag markerer også begyndelsen på mit afholdsår, det bliver en ny tid. Som du ved, mener jeg, at enhver tid er en ny tid – intet er aldrig det samme – men nu laver jeg altså en lille happening ud af det. Mit 26. år bliver på ingen måde det samme som mit 25. Hvordan det vil påvirke min personlighed tør jeg ikke sige endnu, men en ting er sikkert – jeg kommer til at have flere penge mellem hænderne, så man kan også se det som en fortsættelse af regeringens politik, men hvis man ser det sådan, så ser man forkert. Åh!, jeg snakker. Men jeg har også ferie, og dagene går med at tage det roligt, jeg går på café, spiller skak, snakker med vennerne, læser en smule, men ikke for meget, og jeg skriver lidt – går på bar. I lørdags optrådte jeg med min lillebror til min fasters 60-års fødselsdag. Jeg var sjældent nervøs for det, hvilket i grunden er mærkeligt, jeg mener, jeg er aldrig nervøs for at optræde for fremmede, men når det gælder venner og familie, så slår sommerfuglene til! Det gik nu fint nok, og jeg tror, at folk var glade for det, de var i hvert fald glade. Nikolaj Nørlund synger at han tror at han blev født da han fyldte 25 år. Det tror jeg ikke jeg bliver. Jeg har en stærk oplevelse af, at jeg allerede er født. Og så nærmer vi os din anmodning, som jeg på det bestemteste vil afvise, selvom jeg godt forstår du stiller den. I mit hoved er det et spørgsmål om livsanskuelse. Når man tænker sit liv som en(for) tælling, er det så en optælling eller en nedtælling? Hvis man tæller op, så er det det samme som at samle sammen – akkumulering af tid. Når man har samlet meget sammen, så betyder lidt mere ikke så meget, som når man kun har lidt. Dvs. dagene betyder mindre og mindre som tiden går. Det er også derfor, at man får oplevelsen af tiden går hurtigere og hurtigere, som ældre mennesker jo altid taler om. Jeg vil altså hellere tælle ned, så går tiden langsommere og bliver mere spændstig efterhånden. Der er stor intensitet, når man kommer fra 100 og nærmer sig nul. ”Jeg tæller mig selv mod nul” med Thomsens ord. Man kunne også svare som en anonym ven har gjort for mig: ” man kan fortsætte opad i det uendelige, men hvis man fortsætter nedad kommer man enten tilbage til udgangspunktet igen eller krydser grænsen for nedad og fortsætter man i samme retning vil det være at bevæge sig opad”. Måske skulle jeg hellere invitere til 75-års fødselsdag – så trækker det også en lang fremtid med sig. Nå, men jeg har også altid været lidt gammelklog. I alle tilfælde forstår jeg ikke helt dit nord-syd billede. Skal det forstås metaforisk? Jeg er enig i, at litteraturen ikke skal påvirke appetitten, men ikke i, at den skal afgrænses til ”et specielt indrettet rum i den menneskelige bevidsthed”. Litteraturen kan foregå i alle mentale rum. Der er nogen der kun vil ha litteratur til dele af bevidstheden, og dem er jeg uenige med, og det er vi vel enige om? Til dit spørgsmål vil jeg svare: selvfølgelig bliver du varm og lykkelig i det nærmeste. Du skal bare slå den idé ud af hovedet, at det har noget med dine bevægelsesmønstre at gøre, det har kun noget med dem at gøre i det omfang, at det gælder om at bevæge sig meget, hvis man vil være varm og lykkelig. Jeg har allerede skrevet alt for meget, og jeg kunne sikkert have gjort det kortere, hvis jeg havde fattet mig i korthed. Derfor indvarsler jeg nu, at afslutningen på dette brev nærmer sig, men der kan jo altid komme flere. Jeg regner det derfor ikke for nogen tragedie. Men inden afslutningen afskriver jeg lige et digt, som jeg tror det vil glæde dig at forholde dig til. (af Wallace Stevens, oversat af Borum, det gamle fyr): Snemanden Man må have vintersind for at betragte frost og fyrretræers grene skorpede af sne; og have været meget længe kold for at se enebær med luv af is og graner rå i fjern glitren af januarsol; og for ikke at tænke på nogen elendighed i vindens lyd, i lyden af nogle få løv, som er lyden af landet fuldt af den samme vind der blæser på samme nøgne sted for den lyttende, der lytter i sneen og – selv intet – ser intet der ikke er der og det intet der er. Hold dig varm!, med varme hilsner Lars-Emil P.S. Snemandens sidste linie har Nordbrandt planket i sit fine digt ”Vilde rosenbuske”."
- af le @ 1/10/2006 01:43:00 AM 1 Reaktion(er)

 
Jeg har modtaget et brev fra Sternberg. Jeg tygger et svar sammen en af dagene.
"Kære Lars-Emil Woetmann Beklager denne mindre rystelse i, hvad jeg formoder må være hverdag for dig, men de ting, som jeg vil omtale i dette brev er vigtige, og kan, hvis de lades usagte, have en uafrystelig indflydelse på et menneske. Tegneserier, bekendte, symfonier og en fascination af Jørgens squashspillende krop driver mig derfor til, på denne vis, at henvende mig til dig, i det, som man almindeligvis må opfatte som kontortiden. Kort fortalt, vil jeg anmode dig om i fremtiden at vise det hensyn at tælle opad i stedet for nedad. Det er mere behageligt på den måde – på samme måde som det er mere vederkvægende for humøret at rejse sydpå, men en bedre stimuli for appetitten, når rejsen går nordpå. Litteratur skal ikke påvirke appetitten, men kun foregå i specielt dertil indrettede rum i den menneskelige bevidsthed. Forstår du? Det ved jeg, at du gør. På forhånd tak. Derudover vil jeg spørge, om der findes en måde at indkoorporere en sydgående retning i ens daglige færden, er der med andre ord håb om at blive varm og lykkelig i den nære fremtid*? Med håbet om, at klima og andre ydre såvel som indre omstændigheder muliggør, at vi snarligt må gense hinanden. Ærbødigst Sternberg * Bemærk, at jeg har taget kontakt til meteorologisk institut, og at dette ikke i det mindste har bragt håb om en snarlig forbedring af det hjemlige klima – dog kan jeg fra den kant oplyse, at der i morgen, torsdag, i Kisumu, Kenya, bliver temperaturer på omkring de 34 grader celsius samt strålende solskin."
- af le @ 1/04/2006 12:17:00 PM 1 Reaktion(er)