Site Meter
lewoetmann
søndag, april 30, 2006
 
Spetakel/Stemmesluger
tiktakker til alle der mødte op sidste søndag i LiteraturHaus, men altså, selvom det var en engangsforestilling så optræder vi med en variant, der nok kommer til at ligge tæt på, i Spetakel 14, Nyropsgade 14, søndag d. 14. maj, kl. 20 -21, og bagefter sker der noget andet, som jeg endnu ikke er klar over hvad er. Men det er gratis, hyggeligt, og efter al sandsynlighed: unplugged.
torsdag, april 27, 2006
 
Nyt nummer
af det glimrende internetmagasin Turbolens er på kablerne; temaet er "Kapitalisme og humanisme" - vældigt aktuelt, det må man sige, omend jeg ikke kan prale af at være gået ned i dybet endnu, så tillader jeg mig at citere lederen: "Et af de klareste udtryk for væksten af forbindelser mellem Kapitalisme og Humanisme ses i kunsten. Kunsten er i de seneste årtier blevet integreret i erhvervslivets strategier som et forsøg på at skille sig ud på markedet i en stadig mere global og oplevelsesorienteret økonomi." Oplys dig!
 
73
Det vil hun gerne – jeg har alligevel ikke mere jeg skal idag, siger hun, så hvorfor ikke? Hendes hænder er lange og slanke, med farve under neglene og ringe om fingrene. Ti i alt – en på hver. Ringene er med sten, uden sten, af guld og sølv og metaller der ligner. Den niende ring er tyk og sort, og kunne være kul. Og der ligger en kædekaffebar lige om hjørnet. Dér går de ind. Det indvendiges overflade er holdt i kaffekulører – fra meget latte til sort – og lækker, men anonym bossa fylder rummet. De drikker friskpresset juice til kaffen, det er sådan de fyldes op. Med og af hinanden, og det er først efter at kaffen er kommet på bordet, at Hans siger: Jeg er forelsket i dig. Og hun smiler og siger ikke noget, men der er ingen tvivl: Membranen er sprunget.
onsdag, april 19, 2006
 
Studiekreds
I en patriarkalsk, homofob og racistisk kultur som den aktuelle danske er queer (mærkelig eller pervers) teori en interessant optik til at kaste nyt lys på den danske litterære kanon. Vi starter med en indføring i Michel Foucaults seksualitetshistorie; derefter diskuteres Judith Butlers teori om det performative køn og Eve Sedgwicks begreb om "homosocialt begær". Når vi således er blevet postseksuelle og postkønnede (og måske posthumane), skal vi kaste skæve blikke på H.C. Andersen, Herman Bang og Karen Blixen. Vores eksempariske analyse er "Det ubeskrevne Blad" (Karen Blixen: Sidste Fortællinger). Dag Heede fortæller om queer-teori torsdag d. 20. april, kl. 1600 i kaffebaren på dansk, KUA, lok. 22.0.62. Alle er velkomne og det er gratis og spændende.
mandag, april 17, 2006
 
*
Min seng er et skib der hælder til den ene side på den anden side kan jeg ikke kalde mig kaptajn for det tredje er det en skrue der er gået løs i himlen holder du om min hals i en fuld skrue frem gennem morgenskvulpet genkender vi os selv med øjne som er sprækker som sprækker og driver henover navlerne.
 
74
Terkel kom til bevidsthed kort efter at Birgitte fandt ham. Han forstod ikke rigtig hvad der var sket, og det eneste han gentog var: Hvorfor har jeg blod i øjnene. Birgitte kørte med i ambulancen, og hviskede ham alt muligt i ørene. Terkels hjerne har et rumfang på 1,59 liter, deraf fylder hjernevævet 1395 ml, og resten består dels af 92 ml cerebrospinalvæske, og dels 103 ml blod. Normalt. Slaget mod Terkels kranie har – udover det instante blackout – medført en kraftig blødning i epiduralrummet, som følge af en bristet pulsåre. Blødningen betyder at der ikke er plads nok i Terkels epidualrum til det hjernevæv der hører til dér – det er derfor, at vævet presses gennem hindehullerne, som en udposning, ind i de andre ”hjernerum”. Eller med andre ord bliver dele af Terkels hjerne presset sammen, pga. pladsmangel (mængden af blod i Terkels hjerne er helt oppe og runde 200 ml), hvilket medfører at nogle hjerneceller kommer i åndenød, blodtilførslen bliver stoppet, og dermed ilttilførelsen. Birgitte forstår ikke helt lægens forklaring, og vil bare gerne vide: klarer han den? Det er derfor han spræller sådan med benene, starter lægen, det er helt normalt, men vi har stoppet blødningen, men det er for tidligt at sige noget endnu, fifty-fifty vil jeg sige, hvis jeg skal sige noget, siger han – Terkel siger heller ikke noget, han har mistet bevidstheden igen. Efter al sandsynlighed bliver han aldrig sig selv igen. Birgitte har ledt Terkels lommer gennem for at finde hans mobil – hun vil gerne i kontakt med hans nærmeste – men den er væk, og Birgitte kender ingen af Terkels bekendte – har kun hørt dem omtalt ved fornavn. Og sådan går der et par dage, Birgitte der våger over Terkel, Terkel helt væk.
tirsdag, april 11, 2006
 
ah nu ser jeg det: Jelveds kniv var ikke en kniv, men en arbejdsdeling
- hvor SF tar sig af miljø-, social-humanisterne, S af de nedslidte og R af de pæne borgerlige ... det burde gi et flertal i det længe løb. Godt tænkt folkens!
søndag, april 09, 2006
 
Nu, når det såkaldte politiske landskab er blevet forrykket - med Jelveds kniv til Thorning ...
... så skal de konservative ha lunser af DF, for lissom at holde alle glade, eller rettere: det må være svært at være pæn borgerlig, og vide at de Radikale lokker efter et valg. På mange måder er det jo en fin udvikling, på den anden side, så ændrer det ikke det grundlæggende: At den yderste højrefløj har et mærkværdigt forhold til mennesker.
 
Jeg taler ikke til mig - du taler ikke til dig - blog
Sternberg og Frank L på tur rundt i landet, altså de drenge! men på torsdag kl. 21 slutter de her på Frankrigsgadekollegiet, og alle er velkomne. Jeg tror at kollegiefolket bliver de sværeste at få på dupperne, at komme i kontakt med. Men lad os nu se.
 
75
Jørgen var jaloux og ville vide om det var godt at se Inge igen Var det godt?, hvæsede han. Man mangler nok onanistof, hva?, var det ikke en ide at gøre noget ved noget, du sidder bare her og er kedelig, og spiller pik, men om du dur til noget ude i virkeligheden! – det er sådant noget Karen sagde – ingen af dem er gode til at skændes, til at gå ind i skænderiet – men så begyndte Karen at snakke børn, og hun hulkede! Mandag og tirsdag er de hjemme sammen. Det er godt for forholdet, det er nødvendigt at bruge tid sammen. At skabe et godt forhold er ligesom, at bygge et hus, tror Karen, man må planlægge, gøre en indsats – og det er holdarbejde –, og så er kærlighed til materialet fundament: med tiden bliver det smukt, får sjæl. Jørgen tror mere, at det er ligesom en computer, at det er i detaljen at helvede ligger begravet.
onsdag, april 05, 2006
 
76
Mandag: Hans er på biblioteket, og han har mødt hende før, og dengang tænkte han at hun var sød, interessant ligefrem, men selvom de talte længe og ubekymret sammen dengang - og de talte om alt -, har han ikke set hende siden. Nu er han ikke i tvivl, for han kan mærke musklerne virre, hjernen koge og knoglerne rasle. Hun er pigen (at han længe har ment sig forelsket i Inge, sætter bare kroppens rystelser i perspektiv). Han går hen til hende og får øjenkontakt, og mister forbindelsen til kontrolrummet. Tak for sidst, nikker hun til goddag. Det er længe siden, stammer Hans og forsøger videre, men det var hyggeligt (sikke et åndssvagt adjektiv!) dengang. Ja, siger hun og holder en længere pause – måske venter hun på at Hans tar sin tur? – men vi snakkes, smiler hun endeligt og bipper sine bøger (Det mindste paradis, Moon Palace, Bølgerne, Cognitive Semantics og Næste himmel) færdig. Hans står bare og er lige til at se gennem. Han er flov over, ikke at kunne huske hendes navn. Lige inden hun for altid er væk, vågner Hans og sætter i løb, og indhenter hende snart: Du har ikke tid til at drikke en kop kaffe med mig? … nu? Eller kun hvis du har lyst!
 
Helvede og patter,Eller: Jeg kræver menneskenes ret til at skrive deres egen historie.

tirsdag, april 04, 2006
 
77
Birgitte sidder på Floras Kaffebar og tjekker drenge. Flirter. Ikke at hun mener noget med det, det er bare det hun gør. Hun sidder i baren og drikker whisky sammen med en der hedder Steffen, han er bygningskonstruktør, eller det er han ikke, men det er det han læser, og han søger ind på arkitektskolen i år. Hvis han ikke kommer ind, gør han bare konstruktøruddannelsen færdig, for så har han ret til en plads. Udenfor ligner en bænk mere og mere et dyr. Birgitte ved godt, at hun ikke burde drikke, slet ikke sprut. Det er klart at Terkel ikke kan blive hele aftenen på Props; han har noget at vende med Birgitte. Så hej Lars, og menneskene deler sig for Terkel. Luften, den er klar og kold, og smager af jern. Terkel har lyst til at gå hele vejen, og selvom det er langt, så føles det godt at gå. Birgitte bliver hurtigt træt af Steffen, der på mange måder er en taber, eller i alle tilfælde: ikke noget lys. Og så er han typen der hager sig fast, velsagtens desperat efter kærlighed, men det hjælper ham ikke. Steffen er en belastende type / det er derfor der ikke er den store fremtid i ham. Så farvel Steffen. Det bliver Birgitte der finder ham. Terkel når ikke at opfatte, at det siger dunk. Han når slet ikke at opfatte noget, verden forsvinder bare, og med den alt.
lørdag, april 01, 2006
 
78
Men så bliver de seriøse, og de får den op og stå, planen: Først en lækker middag, og så rødvin og TP. Det er det der er planen. Karen skriver ned, og vil gerne lægge hus til; så er det heller ikke et spørgsmål om Jørgen skal med. Så er han der alligevel. Inge kan heller ikke li at indvende, at hun bare sys de skal være dem fra den gamle kreds. Etellerandet sted mener hun, at det vil ødelægge magien, hvis man bryder cirklen. Men når cirklen alligevel er brudt, så vil Inge også invitere Alfred; han kunne godt trænge til at komme ud og være sammen med levende mennesker, ku han, siger Inge. Så er han sikkert også møgkedelig, indvender Karen. Og Inge må gi hende ret og gir sig. Lidt kedelig er han måske, altid en smule fraværende, og Alfred bliver ikke skrevet ned. Men kærester følger med. De bliver altså Inge, Karen, Jørgen, Hans og Terkel, hvis de kan få fat på ham. Terkel tager ikke sin telefon, men han flyver også altid lidt rundt, men han skal aldrig noget alligevel, så de beslutter at de nok kan regne med ham. Det er noget med at Terkel kærester lidt rundt med en Birgitte, mener Inge. Hun er selvfølgelig velkommen. Inge tror ikke at Terkel vil gå med til, at de er rigtige kærester, Birgitte og ham. Men det er op til ham. Det er næste fredag det skal ske. Da det er på plads, og da samtalen går lidt sløvere, beslutter de at ta videre, og det bliver en fin aften. Men Jørgen tænker slet ikke over, hvor Karen bliver af, før hun vælter ind af døren klokken syv.

Powered by Blogger