lewoetmann

Kastestøv!

2006-12-30T16:13:00.000+01:00

Hermed lukker denne blog officielt. Lars-Emil rykker videre til et andet selskab, der ikke er ejet af google. Informationsmonopolisering er grimt, mener Lars-Emil og smiler, mens han fortæller, at hans nye blogaddy er http://lewn.wordpress.com/. Fremover vil der kun blive udgivet elektronisk tekstmateriale på denne anden blog, mens denne, som du kigger på nu, fortsat vil være tilgængelig. Til almen fornøjelse og for historiens skyld. Lars-Emil opfordrer alle, der har linket til lewoetmann til at opdatere deres link.

&

2006-12-20T00:30:00.000+01:00

Det rager mig en smøg, og så det lange: Helvede!, slår dagene sig ikke snart op i Børsens regnhul?: Det ligner ikke notesblomsten, dårligt nok en modstand, men damerne, mine påfugle og så dette optog. Jeg tager gerne fat, går ind i og rejser mig ned gennem dette dinglende. Kræftpræstationen ligner skammen, fakturastykket som en kunstig spejlkampgange: Din hjerne er positiv, neger. Din krop til at kontrollere og din stemme går den rigtige vej, selvom partisanersømmene rimer som en roman. Lad da vær! med den vold (disse banker er fredelige), men netop det rimelige er brutalt: Således slår sneen sømmet i sorteper. Nu griller det!. Min sagte kammerat, der vender sig i næppe, når ikke engang hjem til viljen, den er dog alligevel det eneste med vel. CEO Lars-Emil Woetmann Nielsen (C) udstikker værdierne til folkets glæde og fordøjelse, hvor er snapsen?: Kællingen, som jeg bestemmer over, vil sgu ikke optage det i sig, dinglende siger jeg dig. I dig ser jeg friheden: Det er en kompliment.

&

2006-12-17T19:44:00.000+01:00

====

2006-12-17T01:25:00.000+01:00

Åh. Alt det. Min harddisk er brændt sammen, så jeg har mistet min virtuelle hukommelse. En nødløsning er netop blevet etableret. Nu kan jeg i det mindste kommunikere igen. - Vi vasker vores hænder, hvad var det der blev sagt? Dagens talemåde: Tryk avler modtryk Gør det sagerne bedre, at det var Danske Bank, Nordea, McD og 7-11 der fik deres ruder knust? Jeg mener, jeg har alligevel, hvad jeg skal bruge. Mig rører det ikke. Kommer der lig på gaden? TV2 News har fået deres første rigtige breaking news, men det var bare så hurtigt overstået. Her sker der ikke noget særligt. Det er en kompleks problemstilling. Det er det. Hvis der er nogen, der er indehaver af en 2-værelses lejlighed og skal rejse væk et års tid eller to, så må de gerne skrive til mig. Jeg vil med glæde passe på den.

&

2006-12-11T16:35:00.000+01:00

Jeg har i løbet af de sidste fem dage skrevet 233 nyhedsresuméer. Primært af erhvervsstof (finans, produktnyheder, makroøkonomi, virksomheds- og lederportrætter). De 233 resuméer svarer til 116.500 tegn (estimat) eller 4.660 kr + feriepenge - skat. Jeg har brugt 33 timer på det. Dertil kan man lægge hviletid og fratrække smøgpauser. De sidste har jeg holdt 18 af over omkring to timer. Desuden har jeg benyttet mig af muligheden for at komme for sent og gå før tid i flere tilfælde - 1 time. Hvis man ser bort fra hviletid, og således kun ser på effektiv arbejdstid, har jeg skrevet 7,8 resuméer eller 3900 tegn i timen i snit. Dertil kommer læsning af artikler og gennemlytning af radionyheder, af hvilke der til hvert resumé svarer 1,5 nyhedskilde (estimat).

Jeg ved ikke

2006-12-10T00:41:00.000+01:00

jeg sys måske dether er lisså væsentligt som alt muligt andet.

?

2006-12-09T22:48:00.000+01:00

Blev Satan han skal forlænges: Og Noah, konen som dog den brændte hørte en vogn for denne O min Herre.

§

2006-12-08T10:05:00.000+01:00

Det var en forfærdelig tid i årene omkring årtusindeskiftet: Det var umuligt at mene noget om noget uden at blive skudt fordækte motiver i skoene, eller endnu værre: Uden at nogen kunne tage det, man mente var vigtigt, alvorligt. Ingen kunne tage noget alvorligt i den tid: Slet ikke dem selv.

"Massiv kunstnerstøtte til Ungdomshuset"

2006-12-05T17:32:00.000+01:00

Er det en langemand?

2006-12-05T01:39:00.000+01:00

Polemikken om forfattererklæringen og -oplæsningen (d.6/12-06, 14-24) til fordel for Ungdomshuset vokser. Mads Eslund og Jens-Jacob Toftegaard forklarer Her og Her, hvorfor de ikke vil deltage som oplæsere eller medunderskrivere. ME opfordrer deltagerne til at komme med en begrundelse for deres ja. Således vil jeg benytte chancen til at forklare mit engagement. Men først erklæringen, som ca. 50 skriblere, og altså også undertegnet, har valgt at støtte:

”Følgende forfattere vil gerne bakke op omkring den vurdering af Faderhuset, som borgerrepræsentationen i København foretog i 2000: Faderhuset er en useriøs køber af Ungdomshuset.

Det er en fejl, at Faderhuset har fået accept til køb af huset ved at "maskere" sig som Human A/S. Det krænker retsbevidstheden, at der er maskeringsforbud for nogen, mens andre kan opnå, hvad de vil ved at camouflere deres identitet i virksomhedsgevandter. Hvis det skulle være en del af en normaliseringsproces at lade religiøse sekter med konfrontationskurs og tvivlsomme hensigter få lov til at overtage byen, foretrækker vi at leve i et samfund, som ikke er normalt.

(forfatternavne)”

En erklæring som denne er ikke specielt nuanceret. Den er kort, klar og polemisk. Men jeg kan godt lide den, erklæringen. Den peger på et forhold som offentligheden ikke er særlig opmærksom på. At Faderhuset vha. juridisk fiksfakseri - huset blev købt med den klausul, at Human A/S kun kunne sælge huset videre med kommunens accept. I stedet købte Faderhuset aktierne i Human A/S, og fik af den vej alligevel ejendomsret over huset – har fået retten på sin side. Men at det ikke er det samme som, at de har den ”moralske” ret på deres side. Ikke bare fordi Faderhuset er en usympatisk sekt (den er autoritær, homofob, hjernevaskende, frelst og missionerende), men også fordi Faderhusets ledere har gjort sig umage med, at finde ud af, hvordan de kunne omgå Borgerrepræsentations hensigt om at holde dem fra fadet: Det er Faderhusets handlinger (om de er økonomisk eller missionsk begrundet er uklart), der i høj grad er årsag til den nuværende ballade – og så selvfølgelig kommunens ugennemtænkte forsøg på at slippe af med ’problemet’.

Men den primære årsag til, at jeg gerne vil støtte bestræbelserne for, at Ungdomshuset skal blive, er, at jeg kan li at komme der som gæst. Jeg har oplevet mange gode ting der: Koncerter, cirkus, kysseri, druk, dans og samtaler. Det er et sted med en anden energi, end man finder i resten af byen. Det er en meget egoistisk motivation, så den er selvfølgelig også funderet i andre forhold:

- Ungdomshuset er et sted, hvor der er plads til en ungdomskultur, der ikke finder identitet gennem forbrug. Man forsøger at finde frem til nogle værdier, der er værd at tro på.

- Det er et godt sted at fjumre. Det er godt for ungdommen at fjumre.

- Ungdomshuset repræsenterer modstand mod autoritet (og det er fandme tiltrængt i disse tider) – som ikke bare kan reduceres til kamp mod politiet.

- Der sker alt muligt dér. Noget som man kan finde andre steder, og noget som bliver dømt ude andre steder.

- Ungdomshuset er ikke afhængigt af kulturstøtte, men formår alligevel at være en vigtig og alternativ kulturel institution.

- Reklamebranchen ville ikke være den samme uden punkbevægelsen.

- Der er løgn, når folk siger, at der kun er plads til sortklædte punkere, der mener det samme. Der kommer både veganere, feminister, skodpunkere (og andre variationer), politiske aktivister, efterskoleelever og folk i skjorte som undertegnet.

- Ungdomshuset har en bevidst politik mod heterosexisme, racisme, vold og hårde stoffer.

- Der kører en redekam henover Danmark, og i særdeleshed København, der søger at rette de skæve, de gale og fattige ud. Ude af syne ude af sind, tror man. Fjernelsen af Ungdomshuset er et led i den proces.

- Man kan drikke sig fuld dér, selvom man er på røven.

- Ungdomshuset bærer ligeså meget historie med sig som Kastellet.

- Det er billigere i drift end Operaen.

- Ejendomsretten er en frihedsrettighed, men også et magtinstrument, der på linje med ytringsfriheden kan bruges til at undertrykke afvigerkulturer.

Indvendingerne kommenterer jeg på de blogs, hvor de findes. Og lad os så da glæde os over den største forsamling af forfattere siden BogForum.

?

2006-11-29T00:53:00.000+01:00

Skriver han ik snart noget litteratur?

Støtteoplæsning i Ungdomshuset

2006-11-26T23:32:00.000+01:00

ONSDAG 6. DECEMBER FORFATTER MARATHONOPLÆSNING Foreløbig deltagerliste: Hans Otto Jørgensen, Martin Snoer Raaschou, T.S. Høeg, Nikolaj Stockholm, Michael Lee Burgess, Mette Moestrup, Sissel Bergfjord, Sternberg, Vagn Remme, Peter Dyreborg, Egil Dennerline, Thomas Krogsbøl, Maja Lucas, Lars Bukdahl, Pablo Henrik Llambias, Gerd Laugesen, Glenn Christian, Maja Elverkilde, Rolf Steensig, Bo Hr. Hansen, Arko Højholt, Lars Frost, Frank Langmack, Peter-Clement Woetmann, Lars-Emil Woetmann, Vagn Steen, Kasper Schulz, Jan Sonnergaard, Niels Henrik Svarre Nielsen, Flemming Røgilds, Kristina Stoltz, Shadi Angelina Bazeghi, Astrid Saalbach og Katrine Marie Guldager. Dørene åbner Kl. 16.30 - ? Forfatter med hang til at støtte fristeder? Skriv til sternberg(snabela)sternbergs.dk ^^^^^^^^^^^^^ Og så blev koordinat anmeldt i Gaffa til fire stjerner, selvom vi gik en smule i selvsving til sidst. Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på, at det er mærkeligt, at Litlive ikke anmelder livelitteratur?, det kunne være fornøjeligt, med kvalitetsvurderinger, når man, som jeg, nu tar detder med oplæsningen som en væsentlig del af digtergerningen - ikke mindst i lyset af, at der er meget skidt derude, når det komme til lytteren.

"Glaz Serup og Llambías' Litlive formidler oplæsninger og litterære arrangementer over hele landet.", står der sørme oss'. ^^^^^^^^^^^^^^ Længere nede skriver jeg om et øjeblik et svar til Tues kommentar til indlægget om de manglende redaktionelle linjer.

Velkommen

2006-11-25T17:49:00.000+01:00

"Kanji Dreams kombinerer forlag, projekter og objektudgivelser. Kanji Dreams leverer drømme til lave priser. Kanji Dreams står for udgivelser, hvor indholdet hænger sammen med layout, materiale og form som en helhed. Kanji Dreams giver producenten, forfatteren og kunstneren de bedste vilkår. Kanji Dreams giver ved udgivelser, der er tydelige bestsellere, 20% af overskuddet til velgørenhed. Det kan være støtte til hjemløseprojekter, økologiske projekter, forsknings- og uddannelsesprojekter. Alle produkter fra Kanji Dreams er ren, lækker kvalitet til den kræsne forbruger."

Således bliver man fri for en redaktionel linie.

2006-11-23T16:42:00.000+01:00

Apparatur: Debutanter og etablerede forfattere og kunstnere optræder side om side i forskellige genrer og traditioner; kvaliteten er nemlig det væsentligste. Ildfisken: Redaktionen har lagt en ny linje. Ildfisken skal bringe flere og længere bidrag. Anblik er et forlag med fokus på kvaliteten frem for kvantiteten, hvor det handler om at få den gode litteratur helt ud til læserne. Kodeordene for alle udgivelser på Arena er kvalitet og nødvendighed. Den Blå Port præsenterer kompromisløst den bedste nyoversatte, nyskrevne og genfundne skønlitteratur og kritik. Hvedekorn forsøger med: Som vel kan koges ned til Pounds gamle slagord Make it new. Hos Adressens Forlag bliver der med følgende citat meldt klart ud:

"Adressen? Hvem har adressen? Ved det ikke! Men det er der vi skal hen!" -Werner Aspenström

... Alle dejlige forlag og tidsskrifter, der er medie for mange fine unge forfattere, men kan den manglende formulering af, hvor man vil hen, hvilke kvalitetskriterier man har og hvilket litteratursyn det dækker over, ikke spærre for, at det virkelig rykker, at der bliver skabt noget, som det er muligt at tage stilling til? At man bliver andet end hinandens eftersnakkere? Kvalitetskriteriet bliver mavefornemmelse for det, der ligner det, som man har lært er godt.

Vigtige årstal

2006-11-22T00:18:00.000+01:00

1440 Gutenberg opfinder de flytbare typer og dermed trykpressen 1479 Københavns Universitet 1482 Første bog trykt i Danmark 1482 Universitetsbiblioteket 1536 Reformationen i Danmark 1538 Kirkeordinansen 1546 Første stipendium til en kunstner 1648 Det kongelige Bibliotek 1660 Enevælden indføres 1666 Den Danske Mercurius 1720 Nye Tidender om lærde Sager 1722 Lille Grønnegade Teater 1748 Det Kongelige Teater 1750 A.B. Baumgarten skriver Aesthetica og grundlægger æstetikken som diciplin 1754 Det Kongelige Academie for de Skiønne kunster 1770 Gyldendal 1775 Drejers Klub 1789 Den franske revolution 1807 Nationalmuseet 1827 Statens Museum for Kunst 1837 Kjøbenhavnske Boghandlerforening 1843 Tivoli 1849 Den første grundlov / demokrati 1867 Det kongelige Danske Musikkonservatorium 1886 Bernerkonventionen 1886 Det kongelige Teaters elevskole 1895 Første offentlige filmforevisning (i Paris) 1904 Kosmorama 1906 Nordisk Film 1917 Filmskuespillerskole 1922 Første radioudsendelse i Danmark 1925 Statsradiofonien 1951 Første tv-udsendelse i Danmark 1953 Grundlovsrevisionen 1961 Kulturministeriet oprettes 1964 Statens Kunstfond 1966 Filmskolen 1968 Statens Teaterskole 1973 Samrådet for ophavsret 2003 Kunstrådet

§

2006-11-22T00:14:00.000+01:00

Biografi 1956-2001

2006-11-21T13:14:00.000+01:00

Splittelse og tomhed (1956-1965)
Oprør mod autoriteterne (1965-1980)
Fortællingen og den labyrintiske verden (1980-1990)
Hvad er et menneske? (1990-2001)

"Brødrene Woetmann af Danmark 2"

2006-11-21T13:11:00.000+01:00

Til Bogforum og de forfattere, der kun kommer frem, når der skal sælges bøger.

2006-11-17T20:22:00.000+01:00

?

2006-11-16T15:59:00.000+01:00

Jeg har fået et spørgsmål fra en pige fra Budapest, som læser skandinavisk. Det er fordi, at hun sammen med sin underviser og sine medstuderende gerne vil oversætte en novellesamling med erotisk tema. Spørgsmålet er så, om der er nogen danske (og svenske eller norske) forfattere, jeg kan anbefale - Jeg kan sgu ikke lige komme på nogen, men kan den litteraturkyndige del af blog-å-kuglen hjælpe?

Til Den Gode Litteratur

2006-11-15T17:42:00.000+01:00

Jeg er også langdigter

2006-11-15T17:26:00.000+01:00

Når alt kommer til alt

Så lad benene på dyret gå udenom din store sump sig til, helt, når du bliver fremmed for hvad du skaber i dig selv i dine egne cirkler, helt for sig, sølv i regn forsvinder når skriveren siger OK: nok tæller du dig selv her blandt flimrende billeder af hvid trækrone sol / pløre / swup og liv i den rigtige retning udenom din store sump, din vandring er først netop begyndt så start aldrig fra enden af, helt forkert / trækrone, solbillede bast.art.com som væltende hjerne forvirringsforskning i det sprog du forstår dine påvirkninger som noget at sætte pris på den anden ende igen pløre og regn; OK Cirkelhelt fat din pen, din manke, herfra går det kun en vej videre om end ikke op så lidt til siden, med gummistøvler, regnhat og en hånd gennem huden der stikker noget under himlen ingen Cirkelhelt for ingenting

ka-da-da-bum, ka-da-da-bum så sætter solen ind i dit øjeæble, de mærker dig du er levende, dit nærbillede er bare dit eget dyr og dit held og ikke så megen anden snak dig selv gennem den kande med kropsvæsker du kender alt for forvirret inde i din egen blå bil / rød bil / hvid trækronetop udsynet med vi fyrer aldrig igen før fuglene har fået deres og vi får gjort vores erfaring som aldrig skal vi kende vores

drømme igen; slut med det pjat på et endnu højere plan for

her gør vi vores system bekendt

i komplekse strukturer så vi hverken kan kende hoved eller trækronetop, paradoksalt nok som vi vil ha det uden salt på vandmandens krop, hvordan finder vi vej hjem igen, Sol? dyrets metamaforiske

sprællemmer hungrer efter den alternative stodder i den rene uniform / kaskader

af tykmælk drukner soldatens vandring ude af geled men inden for rammerne af den vilkårlige som struktureret omgangsform af her kommer sølv i den reneste form af jeg mener ikke noget endnu står der uden at blinke det er netop en konkret form for manglende forståelse af hvad der netop kommer i spil eftersiden / tiden / hånden rækker og gestikulerer og svinger en omgang omkring og gør din Cirkelhelt rundtosset og du fokuserer på punktet midt på papiret netop sådan fortsætter synet i sproget mærkes i marven og hvisker: der er ingen vej udenom dybere eller endnu en løgn tilføjes til rækken af præcise udsagn: det handler kun om dig, for det er dig der er på den med jorden på dette plan; en atmosfæres tryk i din forståelsesramme af billede og snak altså snak efter dit hjernespind når du er blæst i din trækronetop med syn længere tilbage og videre af til siden til siden, her kommer kometen og swinger en omgang omkring det du kalder din jord, grødet er din stemme når du prøver at gøre begreb om din tvivl der selvfølgelig rækker ud efter du er din egen smed med jern i ilden og sølv ned i dit åbne gab; selvmorder; Sociohelt i cirkler / pløre for sig og sølv i regn forsvinder for at gentage et andet syn og jeg tilføjer spejl så dine æg i dagens emblem næsten som gråd returneret for der er ingen modtager og ingen modhager når du giver slip / krampetrækning efter denne alt for lange vandring, hvorfor går vi fortsat den lange vej udenom sumpen, når vandmanden bliver det modernes konklusion er det bliver ikke en lille ideologi / konstruktion: den levende funktionær der hilser goddag, kabel fra hans nakke / blå bil, rød bil, hvidt kød gennemsnitligt gennemsigtigt karaktermord i din alt for store sump er udsynet blegere men hvad gør det når vores hus ikke kan brænde i et organisk dynamisk og fleksibelt a la netop hvad vi har at gøre det samme med og vi er endnu trods alt ikke rigtigt begyndt selvom vi lærte at skrive historien er vi grebet af, nej men se det er, det er det samme, retter, bare en anden form for udladning til forskel for når sæden pumpes på markerne, i bykernerne rumler kroppene / blæsthvirvel på den forkerte side glemt kaffeglad skør gammel mand af jeg har set så meget så kom ikke her unge mand, dit fjæs er for glat er endnu ikke blæst, støbt i din hunds billede vi rækker længere endnu en meter og 95 jeg bliver længere endnu øjner tørt land foruden en hæl i din nakke og een fugl i dit syn, et samlet digt uden døden, nærværende som virkeligheden fortsætter på trods og lige meget hvor du hyler dig ud af dig selv hilser goddag, kabel fra din hæl, du kalder din jord, frihed kommer ikke fra toppen og bagvendt simpel vektorregning som en distance med retning og jeg rækker længere endnu det er rummet pulserende udvider sig og trækker sig sammen til en kerne af det hele, altså uden udstrækning i længden og tilbage til begyndelsen; vi vader i sumpen, vi gennemgriber os i endelige rækker af du forventer noget andet og får bare det samme som siden sidst, på dagen skal du kende dig selv, sikke noget lort, ikke engang din egen drøm, du vender dig i søvnen og kender bare dig selv som endnu en idiot; rækken fortsætter længere endnu og ender altid i den samme sump ka-da-da-bum, ka-da-da-bum sådan går det når man digter sine hjernetråde, sine langlemmer og jeg elsker dig og så står du dér, bare ærgerligt og sølvregn i dit vindue med udsigt til jorden og dine gader flyder over med lig du knækker din stemme over og vil sige det samme som gjorde dødedanser af jeg bliver endnu et øjeblik i den reneste form af jeg hiver vejret ud af din sump gør ingen forskel, betyder beruset med hovedet i hælen, men se der er tykmælk i skødet og æg længere inde i udtrykket tykmælk igen, hvorfor fortsætter soldaten ud af sit led med får og græs der fordærver den længste tanke i mænds minde bliver næppe besunget af cirkelhelte som os der går til i sten og lever uden hale eller et kor af jublende stemmer flakkende højt under loftet det bliver dunklere endnu: det udelelige tegn er et lys flakkende højt under loftet er din egen stemme i trods med hendes tykke tunge og et kor af jublende stemmer æltes af havet og tæller ned til dit eget hoved for du kan ikke slippe det fortsætter fortsat, det fortsætter overlagt fortsat indlagt på øverste etage er du en snegl og for langsom til at gå ud af dit selv og ind i den brændende horisont og så plaprer du som ethvert barn der har opdaget det mest simple der må glemmes her / hvor du står i tordenregn af vandmandens tråde må du skabe din egen konstruktion tale hæl og fortrænge hendes tykke tunge, dine gader flyder over med slim og du overlever kun når du vælter baglæns - blå bil rød bil / hvid trækronetop og en fugl i din mund, smask-pladask så ligger du der og gaber en fontæne af fjer, frihed er rejsende gennem zoner af søvn og her ligger vi alle i lange snurrende rækker, kvalt af vores eget spyt og glor ka-da-da-bum, ka-da-da-bum så er solen sat i vores øjeæble, vi er mærket som levende og aner hverken vores held / endnu en løgn / ser hårdtslående baglænslanding i dejsende genrejsning på den igen, vi piller søvnen af synet og atter alene i mørk trappegang, et flakkende virkelighedslys driver cirkler med dit fjæs og et spejl af abe; du er ikke barberet du gaber din mund af geled og gnubber din sæd i hånden; goddag, goddag pattedyr din gamle computer af kynisk kød, skal vi formatere os i nat, så kabler jeg mig fugl og sener til kontrol, alt, er belyst du kan ikke træde forkert, for her er ingen huller i luften skaber du dig om igen, omkring, du glemmer alligevel ikke, drevet frem af system og derfor så hel som når depression er sygdom og klarsyn / oprør / lad den fugl flyve i net af vandmandens tentakler og kabelledning under oceaner af mønt klingende helvede, det er dit supermarked der er bæst i drivende drømme af hvor vender vi os nu handlende / vandet står fem meter støtte og en galmand med larmende erfaring for livet, døv på sit højre øre, trækker gennem døren til sølvregn på ruden, og kommer til dig virrende med næsen i kaffen og jord til halsen og trækker dine arme i cirkler gør ingen fortræd bare svimmel / opkast ka-da-da-bum, ka-da-da-bum så afsted gennem kløvet blåt bølgende i båden kalder med navnet nu og klar krystal i blodet giver overskud til nattens blæst og blæst trækker håret fra dine øjne, vi mærker vores knogleskøre hænder og hej vandmand, hugger tentakler, vugger systemer og synger forlængst glemte protester og gudsproteser i dit bryst, sådan elsker vi flakkende højt under loftet med navnet nu og klar krystal i dit syn og mandag igen med dum sol og et svedigt lagen jeg bliver længere endnu midt i min sump og holder mig flink i tiden med æg i æg, tykmælk fra hagen og et koldt styrtbad; sluger min sæd og så afsted / frihed er rejsende gennem zoner af søvn og skrift / du vender dig til farvel, vi har en hæl sammen og ses igen for du er blæst; blå bil, rød bil hvid bil, trænger gennem byens væv til hjertet er stopfyldt af fugl, handlen og trækronetop med blade der vendes og drejes og samler solstrålelys, jeg går under en bro i Nord-Vest; hey digter, hvad skaber du dig her for? du skaber dig selv i dine egne cirkler gør du, for din gåde er et godt grin / jeg

falder sammen med værket i mundens røde slim, denne bobleboblehimmel vrider armene ned og ind i mørk trappegang med lange fingre søgende; krop banker væggenes puds og gulv banker hovedet i seng og seng banker kroppe til kød og kød fordøjes af kæmper med et ekstra øje for i det store hele vader vi stadig om den store sump med regnhat og et dyr graver sig ind under huden, logisk nok som min filosof ville føje efter hånden tegner cirkler til regn og det fjerneste suges ind i min skal, her er endnu en sulten neger; død før dagen er omme, han er næste i rækken - åbner op for ungpigen og gaber hendes kød i rigelige mængder - hey neger, slår du min tromme an i din sult og dans så taktfast marcherende så det hvide i dine øjne gør din fugl til dødedanser som en meter og 95 skriblende cirkelhelt af jeg vender mig i søvnen i den selvsamme seng med et dybblåt betræk og arme til siden til siden her savler jeg og snurrer en omgang om min sol med blod pulsende og huder spændt fra gulv til luft : mellemspil : ka-da-da-bum, ka-da-da-bum det udstrakte var mit spejl men mit spejl var fladt men mit fladt var jeg men udstrakt og lykkelig med en hånd i himlen og lyn dine bukser ned så klipper jeg dit køn over så du kan komme dig uden primær identitet i genfødsel på genfødsel slår du korsets tegn? når spørgsmålet er: hvilken afdeling går du på når kloning bliver dit svar i fornægtelse af du står og synker dit spyt som altid var i begyndelsen aner du efterhånden den første sump fra den anden / endnu en vildvej til cirkelslutning, det er slangen der har gemt sig, det er slangen der har bidt dig, det er slangen der løser dig fra dit hyggelige fængsel uden tordenregn og slim og du vil hjem det er derfor vandmandens marmoræg bryder dit tungekys til søvnighed og kun dine drømme er svagt genskær af du er mærket som død men endnu levende, du har lagt dig i sinuskurven og hvad kommer nu lukker du damp ud af dit selv, det er i den uoverskuelige labyrint du finder frem til det rum du ikke anede var fraktalt; talende vridende et godt grimt grin til dit mellemgulv når du blander jeg med selv er du konstruktør af en skriver med engle fordømt til din jord der snurrer en omgang omkring din trækronetop af hår der vokser til alle tider til alle sider accepterer ingen teksten som den står dér og flagrer med en stat i dens midte, det er en frygtelig struktur som presser sig fremad fremad, fremad æselfjæs, du er alt for forvirret i dit tankesystem; det gør krig i dit øjeæble, du graver et hul til din dans, jeg skriver 2004 lidt endnu men man skulle tro du var fremtid men du ved vi ved fremtiden er vandmandens, sådan siger jeg som var det et syn af nat men det er fuld blænde / sci-fi funktionærer går ud af geled hver med et øje stukket ud og fuld fleksibilitet til det kommende drøn af kollaps som nok skubber ud af kurs, men aldrig mere end den samme organisme med mindre salt i det store og hele må vi, menneskene, hænge godt fast for ikke at drive for fulde vinde for vores egne gangstativer er dumme som fugle med fast arbejde og lange skingre skrig i dette vakuumpakket rum som er hvidt uden udstrækning i dybden ka-da-da-bum, ka-da-da-bum OK; jeg synes også at miste modet, for der er lang vej hjem; lad mig foreslå en cigaret i kæften og madpakke i rygsækken; æg og chokolade / knirkende grund under fødderne og vejen fortsætter med at fortsætte til nu er skiftet til nu / rødt lys / hvidt lys og drøn i pikken og kød hænger fra kroge og du har en pisk i hånden og du slår smæld med tungen og er lynlås og lak / koffein strækker mine vener så jeg må gå under et andet navn jeg går under for at være en bro til dit kød / kærlige bevægelser spalter drivremmen og jeg sidder i din hals som slangen! med elefantens fod i halsen og snablen trutter flag af fly; maskinmesteren sveder som en gal hund og har et frygteligt skæg med rester af organisk materiale du går tættere på og ser det er vandmandens tentakler du ved ikke hvad der står ret i din dyre bog med hemmelige formularer for hvordan man køber og sælger sig selv som livssyn som fanden kan danse spiller kapitalen fallit overfor drøn og min dødedans af en finger ret op og ned af siden med et es i ærmet og en pistol i skoen når jeg er blæst i din hovedskal er du et komma i mit fjæs ka-da-da-bum, ka-da-da-bum sådan går der efterhånden et hav i mit bed af en sump her / hvor vi slår tordenregnen til splinter af sølv og trækker dem af venerne til irgrøn mikrofonkontrol; hey digter er du af Abrahams slæng når du spejler dit æg i dagens emblem og trækker tiden for tingenes skyld til et digt som dette slår revner i tankens form som sprog som krop og en evigglad slange med knust hjerneskal og lidt gift i hendes dyb af en hæl af en gud med is i maven og en begyndelse uden udstrækning i længden er det netop i sumpen du finder dig i dig selv som opløst i det mindste et atomart monster af udveksling og gendigtning om det største er det samme som et godt spørgsmål er et godt svar på polernes pokerdans er en snurren på stedet og i kroppen som om den sover fordi du håber du glemmer du er dyr med ånd og aldrig omvendt det samme du tænder endnu en cigaret og glor ind i det hele som det nu viser sig i tunger af røg og det hele kan være det samme som nu kommer jeg i dig med dit hår viklet om min hånd og du går ud af dig selv for at samle mig til vi kan dårligt kende os selv for sved står i en bue der er spændt for gale hunde i galop er frådende masser med en sag og et sprog som er deres eget i en drøm der er min ka-da-da-bum, ka-da-da-bum men det er min egen sag i cirkler som solen er dette testamente tatoveret på min hud af papyrus som ruller sig sammen når du gi'r slip på min pik blir der tavshed lig et tog uden damp men der er damp nok i dødedansens drøn af jeg vender tilbage igen vrider du din dyne og griner i mit åbne ansigt som et komma for sig sætter din tungetales genkomst i et blandet andet lys der blander sig op i dette lys hvor jeg er mærket som død i den rene struktur af knoglerne vi hænger os i detaljernes stræder fører direkte til sumpen der konserverer din slange af gummi med mælk der giver kræft uden at du aner det sker på molekylært niveau er fedt i mol vores vilkår af en kølhalet matros holder sig en hældningskoefficient på 0 er ægget i vores drøm hvor vi ligger i snurrende rækker med spyt i skægget som hundens blik i vores øjne og blinker til gud, hey digter, hvad skaber du nu? du drømmer rette linier gør du, din nar er ghostwriter på din fiktion er endnu en løgn tilføjet flakkende højt under loftet styrter en fugl sit næb i mit øje til sølvregn og udråb: ka-da-da-bum, ka-da-da-bum ingen Cirkelhelt for ingenting gør ingen fortræd bare ondt som når lungerne sætter det langmodige i kroppens felt til en strømpistol der lammer musklerne med sin overspændthed før dagen er omme er du et levende lig, din egen dør til idiotens rum smækker med smæld når du kender dig selv kender du din drøm som fald ned gennem det bundløse kar du kalder bevidsthed og ser det er ikke anderledes end nu er det mandag igen med en dum sol og et svedent lagen med håb om en god dag, det bliver en lang dag for du læser et liv som er bestemt her, hvor jeg slår med sølvregn på ruden og et komma til dit fjæs, kender du et kor af jublende stemmer som labyrintens muzak, hvor du dog vader om den varme sump, mens tyren der er en mand genkender og kløver dig på midten med øksen som slangen så du ligger og hulker en fontæne af fjer, frihed er en rejse med en god nats søvn, og du kan ikke sove for der er ingen vej udenom og der er kun en vej gennem dit selv, skal jeg mærke i min drøm som om du lever dit liv i min hule hånd der er klam ka-da-da-bum, ka-da-da-bum udstyrsstykker med dampende

dukker er alle en del af bevægelsen

og en dåse med hakkende tunger

med historien in mente

noget helt andet / inden for rammerne

af den vilkårlige som struktureret dejsende, dinglende klode som hænger her midt i altet og er blå og taler et sprog vi knap tør forstå os på og ligner en kabale, mens vi bilder os noget ind drejer den rundt og skubber på luften

som en fjer og tavsheden

gnaver mod en lav horisont

der er rød, mikser jeg som

var det en tanke på form men det er bare digt / man må være et mærkeligt menneske for at holde sig ren og hilse goddag, med et kabel fra sin nakke / rødt billede, blåt billede hvidflimrende trækronetop sender skrig op gennem denne den inderste af mine cirkler, og det er håb, retter fersk kød på min pandeskal som om jeg skrifter bare fordi jeg ligner den tåbe der sidder og er en gentaget tilstand af delirium og endnu en bekendtgørelse kommer ind af brevsprækken på døren til dette drejende rum der i bevægelsens anledning har iklædt sig en kappe af skygge for mindre svimmelhed og et varmt hjerte modtager med åbne læber og pulsen ophæver forskellene gør fuglen til sit bur og manden til sin kvinde med sang og død du-du da / da da-da-da-aaauw som når Simon ser en fakkel i sin sorte saft med mælk er jeg i frigear for nåden omkring jorden som månen omkring dig når det er nat og en trækronetop som dette fraktale syn af en virkelighed der netop ikke er inden for rammerene af hvad vi tror vi kan forstå os selv ved hjælp af poesien der bare skærer rene snit i min silkehånd med fire fede fingre og en der peger tilbage men er mellemrum, hvis du ser klart er der ingen forskel på hverken eller hvadsomhelst til at hulke sig gennem søvnen med eller klarsyn og tropedrøm med våd feber og 8 sorte bærere med mange knoglesmykker og dårlige tænder, altså let risiko for at få det hele i hovedet igen som det viser sig om natten når man ligger og glor opad denne rette linie, der kommer fra det inderste og fortsætter til det yderste er en kop og lange skingre skrig og skarpe kantsten / jeg redigerer mine syn jeg trumpeterer i dit fjæs jeg fabulerer for faen og jeg er grænselandet som må afsøges for at blive her. Det var alt.

Kort historie for almindelige danskere i 30’erne.

2006-11-14T00:45:00.000+01:00

Slip min skulder!, siger hun, men jeg vil jo ikke gøre hende ondt, det skal hun forstå. Så jeg siger, at hun skal høre på mig, at hun skal høre på mig først. Iben, hør på mig, siger jeg. Hun kigger væk. Hun ryster. Jeg slipper hendes skulder, og hun vælter forover. Det er dig, jeg elsker, siger jeg. Hun kravler et par meter på alle fire, før hun vender sig om og kigger på mig. Hendes øjne er røde, men hendes stemme er skinger. Du er et røvhul, Lars-Emil, at du ved det.

Grunden til, at jeg er et røvhul, er, at jeg har opført mig som et røvhul. Jeg har bollet udenom. Jeg er gået på druk i stedet for, at overholde vores aftaler. Jeg har slået hende i afmagt. Jeg har glemt at give hende blomster. Jeg ved det godt. Jeg samler mig.

Lars-Emil: Jeg ved det godt, jeg er ked af det. Iben: Idiot! Lars-Emil: Ja, jeg er en idiot, det skal ikke ske igen. Iben: Det er for meget. Jeg kan ikke klare det. Lars-Emil: Hvad kan jeg gøre, for at gøre det godt igen? Iben: Du kan ikke gøre noget: Vi to, vi er færdige. Lars-Emil: Jeg elsker dig. Iben: Knep dig selv! Lars-Emil: Men hvad med vores barn? Iben: Der bliver ikke noget vores barn. Lars-Emil: Du må ikke gå.

Hun har rejst sig op, stadig et par meter fra mig. Begge hendes næver er knyttede. Hendes muskler er spændte, og kjolen er revet halvt af: Ibens ene bryst er blottet. Hele kroppen dirrer. Hun er ikke så langt henne, at det gør noget.

Forhistorien er kort. Vi var til reception på forlaget, og der var et uheldigt sammentræf af mennesker: Iben, Lone, hendes kæreste og undertegnet. Tingene bliver hurtigt kompliceret, når man blander menneskene forkert.

Jeg sætter mig ned, tænder en cigaret og kaster pakken hen til hende. Jeg siger, at det hele skal blive anderledes. Det bliver ikke som før, det lover jeg dig, siger jeg og krydser benene for at skjule min erektion.

Hun tar en cigaret fra pakken, tænder den, og så slår hun mig ihjel med en pistol, som hun trækker frem bag bøgerne på reolen. Bare sådan.

Reklame:

2006-11-13T20:17:00.000+01:00

!

2006-11-13T19:31:00.000+01:00

Jeg er den mest kendte Lars-Emil på nettet.